Politiken Historie, der udkommer i dag, indeholder i den trykte version en artikel, der drager en parallel mellem kulturminister Joy Mogensen (S) og debatten om politikeren Inger Merete Nordentofts valg om at leve som solomor i 1940’erne.
Politiken Historie
Politiken Historie er et populærvidenskabeligt historiemagasin, der dækker tidens store temaer med en historisk vinkel.
Magasinet er skrevet af landets førende forskere og formidlere og udkommer seks gange om året.
Læs mere på www.politikenhistorie.dk
I lyset af de tragiske omstændigheder vedrørende Joy Mogensen fremstår timingen af artiklen uheldig, og den vil derfor ikke blive bragt på digitale platforme.
Den trykte udgave af magasinet blev sendt til tryk allerede 25. september og var i distribution, da nyheden om Joy Mogensen kom ud.
Artiklen er derfor med i printudgaven, hvilket Politiken Historie beklager.
Det skal understreges, at beklagelsen ikke skal ses som en kritik af artiklens forfatter.
Ansvarshavende chefredaktør på Politiken Historie,
Anders Olling


























