Hvis der stadig skal være aviser og andre medier, ikke bare i hovedstaden, men i hele Danmark, må regeringen træde til omgående. For annonceindtægterne rasler ned, og flere lokale og regionale medier er i knæ som følge af coronakrisen.
Sådan lyder det fra brancheorganisationen Danske Medier, som nu opfordrer regeringen til delvist at dække de tab, medierne i disse uger oplever.