0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg havde det sjovere til min bedstefars begravelse«: Radio Loud får hård kritik af anmeldere efter vaklende debut

Anstrengende og uprøvede værter og komisk dårlig satire er nogle af kritikpunkterne af den nye dab-kanal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ann Lykke Davidsen er direktør for den nye radiokanal.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nye dab-kanal Radio Loud, der vandt dab-udbuddet over den nu nedlukkede kanal Radio24syv, får kritik for sin debut.

Hos avisen Berlingske tildeler den 25-årige anmelder Mads Bager Ganderup radiokanalens spæde timer to stjerner.

» Radio Loud lyder som en halvlunken udgave af en hvilken som helst anden morgenflade«, skriver han.

Berlingskes Mads Bager Ganderup håber, at radiokanalen, der har unge som målgruppe, vil fokusere på indhold om, hvordan det er at være ung.

»Mit håb er, at radioen skruer ned for værternes anstrengte humor og til tider tåkrummende småsnak og i stedet giver plads til flere indslag om, hvordan det er at være ung, anderledes og måske endda skrøbelig«, skriver han.

Dagbladet Information giver også hård kritik. Informations anmelder Rasmus Elmelund medgiver dog, at Radio Loud kommer fint fra start sammenlignet med Radio24syvs begyndelse.

»Generelt er radioen fyldt med lavpunkter. Komisk dårlig satire. Nyhedsoplæsere, der lyder som maskiner og siger ’og-så’ i stedet for ’osse’.

»Uprøvede værter, der udtaler stednavne forkert, kløjes i ord som ’psykiatri’ og uhæmmet bander over det. Jingler, der afbryder kilder, og musik, der går i gang i stedet for indslag, skriver han.

»Efter at jeg også har lyttet til både Radio4’s første sendedag sidste år og Radio24syvs for otte år siden – som begge var himmelråbende dårlige – synes jeg faktisk, at Radio Loud kommer fint fra start.

Hos Ekstra Bladet giver den tidligere Radio24syv-medarbejder René Fredensborg Radio Louds begyndelse to stjerner.

Særligt satiredelen får hug fra René Fredensborg.

»Den bebudede satire, som Kulturministeriets regnedrenge pointmæssigt forudså ville give baghjul til prisbelønnede Kirsten Birgit og co., foldede sig ud i form af et stegetermometer oppe i røven på en angiveligt coronaramt spasmager.

»Jeg havde det sjovere til min bedstefars begravelse end til denne metaagtige sketch«, skriver han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce