I den seneste udgave af 21 Søndag på DR 1 havde vært Kåre Quist statsminister Mette Frederiksen (S) for sig selv i næsten et kvarter.
Temaet var næste fase af genåbningen af Danmark, og det handlede blandt andet om, hvilke samfundsområder der kan åbnes som de næste og kritikken af regeringens slingrekurs.
Men B.T.s ansvarshavende chefredaktør, Michael Dyrby, og Henrik Qvortrup, politisk kommentator hos Ekstra Bladet og vært på mediemagasinet ’Q&co’, mente på Twitter efter udsendelsen, at Kåre Quists gyldne mulighed for at insistere på de for statsministeren svære spørgsmål blev forspildt.
»Det var et øjebliks frustration over, at det blev til sådan en tomgang. Når landets statsminister i den situation, vi er i lige nu, får adgang til det absolut bedste sendetidspunkt på den højest profilerede nyhedsudsendelse i Danmark, forventer jeg bare lidt mere af Kåre Quist, for han er en pissedygtig journalist«, uddyber Michael Dyrby til Politiken om sit tweet fra søndag aften.
»Når kun DR har adgang til statsministeren over en længere periode, og når pressemøderne har den struktur, de har, med to spørgsmål og et svar uden mulighed for opfølgning, bliver Kåre Quist nødt til at gå hårdere til hende. Der er jo ingen andre, der har fat i Mette Frederiksen, så 21 Søndag spørger jo sådan set på hele Danmarks vegne«, siger Michael Dyrby.
Den ansvarshavende chefredaktør på B.T undrer sig over, at Kåre Quist ikke udfordrede statsministeren ved flere lejligheder i interviewet.
Blandt andet da hun sammenlignede Danmarks coronastrategi med Spaniens og Italiens, og da hun uden indvendinger fik lov at affeje, at regeringen på intet tidspunkt har talt om udskamning, på trods af Politiken har bragt et foto af et udkast af et talepapir fra Statsministeriet, hvor sætningen »udskam de, der ikke har været fornuftige« står skrevet i noteform.
Michael Dyrby bemærker også, at Kåre Quist kun få gange i løbet af udsendelsen stiller et helt klassisk hv-spørgsmål, noget, som journalister bliver skolet i som værende rygraden af et succesfuldt kritisk interview.
»Det var alt for pænt og ordentligt. Kulminationen håbede man på til sidst, hvor Kåre Quist siger: »Jeg bliver nødt til at spørge dig ...« – underforstået, at nu kommer der virkelig et hårdt spørgsmål. Men i stedet kommer spørgsmålet »Man kan vel ikke forestille sig, at grænserne bliver åbnet?««, siger Michael Dyrby.
Hovedpersonen selv, Kåre Quist, skriver i kommentarsporet på Michael Dyrbys tweet, at nyhedsbureauet Ritzau modsat Dyrby og Qvortrup godt kunne se nyhedsværdien i interviewet.
Ingen pistol for panden
Også Henrik Qvortup er skuffet over, hvad Kåre Quist fik ud af sine 15 minutter med landets øverste leder. På Twitter fandt han på et helt nyt ord, ’audiensærbødighed’, i beskrivelsen af Kåre Qvists ifølge ham slappe interview.
»Det var et interview, hvor Mette Frederiksen ikke på ét eneste tidspunkt blev presset«, siger Henrik Qvortrup til Politiken.
Han mener, at det er problematisk, når vi har at gøre med en regeringschef, som i denne periode har »ændret Danmark i så vidtrækkende forstand«, som Mette Frederiksen har gjort.
»Det handler ikke om at skulle finde håret i suppen. Det handler bare om at udfordre politikerne på deres beslutninger, og især i en situation, hvor statsministeren er meget opmærksom på at dosere sin medietid«.
Nyhedschef på DR Thomas Falbe er uenig i kritikken af Kåre Quists interviewmetode. Ifølge ham bunder diskussionen mest af alt i forskellige definitioner af, hvornår et interview er kritisk.
»Jeg mener ikke, at Kåre Quist gik ukritisk til Mette Frederiksen i går. For mig er det mest af alt en diskussion om, hvordan man definerer et kritisk interview. Hvis man skal følge d’herrer Dyrby og Qvortrup, kan et interview kun være kritisk, hvis det foregår op ad en væg med en pistol for panden og en stemning af et forhør«, siger Thomas Falbe og tilføjer:
»Vi spørger for at få svar, som danskerne kan bruge til noget, ikke for at tilfredsstille Michael Dyrby eller Henrik Qvortrups forventning til, hvad et kritisk interview er«.
For meget udenomssnak
Ifølge Henrik Qvortrup har mange års omgang med toppolitikere lært ham, at når man stiller spørgsmål om det prekære, får man som svar nummer 1, hyppigt som svar nummer 2 og indimellem også svar nummer 3 noget, som dybest set ikke besvarer spørgsmålet. Det samme, mener han, har været tilfældet til pressemøderne i Statsministeriet:
»Vi andre, der har stillet op til de parodiske pressemøder, har været henvist til de spørgsmål, hvor man på forhånd ved, at der bliver svaret udenom, og man har ingen mulighed for at følge op, fordi det ligger i selve konstruktionen af pressemødet. Der sidder Kåre Quist til sammenligning altså i en drøm af en interviewsituation med mulighed for at holde politikere fast, når de ikke svarer«, siger Henrik Qvortrup.
Men nyhedschef på DR Thomas Falbe forklarer, at han hverken tror på, at interviewet bliver bedre, eller at seerne bliver klogere, ved at nyhedsværten bliver ved med at insistere på svar.
»Det er et meget præcist udtryk for, at det er Henrik Qvortrups definition af, hvad et godt interview er. Jeg synes selv, at ’revolverjournalistik’ er definitionen på de mest elendige interviews, der bliver gennemført i dansk presse. Det var engang måden, man gjorde det på for at fremstå så tilpas macho-agtig, at man fik kudos fra sine journalistkolleger. Det tror vi sådan set ikke på giver gode svar, og det er det, der er målet«, siger Thomas Falbe.
Han siger, at DR går så langt, som de mener, de kan, for at få det bedst mulige svar, og henviser til, at Mette Frederiksen i starten af søndagens interview forklarede, at der var visse ting, hun ikke ville svare på, fordi der foregår politiske forhandlinger om dem. For eksempel det grundlag, som regeringen lægger til grund for at træffe beslutninger om næste genåbningsfase.
»Der kommer vi så langt, som vi overhovedet kan, men jeg ved ikke, hvad næste skridt skulle have været. Om vi skulle have taget torturmetoder eller en arkitektlampe i brug for at få hende til at svare på noget, som hun ikke vil svare på på nuværende tidspunkt«, siger Thomas Falbe.
fortsæt med at læse
