Coronavirusset betød, at årets ’X Factor’ holdt pause i to måneder. Fredag og lørdag skal vinderen findes.

Der kommer alligevel publikum til 'X Factor'-finalen

Dommerne Thomas Blachman og Oh Land får atter publikum bag sig - omend det er i begrænset omfang.   Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dommerne Thomas Blachman og Oh Land får atter publikum bag sig - omend det er i begrænset omfang. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det bliver alligevel muligt at byde publikum indenfor, når vinderen af årets ’X Factor’ skal findes i aften, fredag og i morgen, lørdag.

Det oplyser Have Kommunikation, der står for pr-arbejde i forbindelse med programmet.

Der er tale om en begrænset mængde publikum. Fredag får finalisternes venner og familie mulighed for at heppe fra tilskuerpladserne.

Og så arbejdes der stadig for at kunne byde et bredere, men dog begrænset publikum indenfor lørdag til anden del af finalen, oplyses det.

»Vi er vildt glade for, at det lykkes at få et mindre publikum med til årets finale. Vi har først lige fået tilladelsen i dag, så i aften bliver det udelukkende med deltagernes venner og familie, siger Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, i en skriftlig kommentar.

Det er ifølge Have Kommunikation den udvidede genåbning af Danmark i fase 2, som Folketingets partier blev enige om onsdag aften, der har gjort det muligt at tillade publikum.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her