0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Årets største historie har slet ikke fået den mediedækning, den fortjener. Og har brug for

Det har været et fantastisk medieår med dramaer i topklasse og stor tilstrømning til publicistiske medier. Men den store og afgørende historie om klimakrisen får stadig kun sjældent den dækning, der helt oplagt er brug for, skriver Jacob Mollerup i denne kommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

I februar 2020 faldt der rekordstore mængder nedbør. Her på Søvej i Silkeborg, hvor Langsø er gået over sine bredder. Medierne dækker historier om klimaforandringer, men det er alt for beskedent og ujævnt, mener mediekommentator Jacob Mollerup.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Baseret på videnskaben er der ikke så meget at rafle om: Klimakatastrofen er og bliver århundredets store og altoverskyggende historie. Det er vor tids store drama, om det lykkes at tøjle udledningerne af drivhusgasser. En fortsat global ophedning vil føre til ødelæggelser verden over i takt med stigende vandstand, voldsommere orkaner, større skovbrande, udbredt tørke og voksende iltsvind i verdenshavene. Det vil de kommende årtier give alvorlige problemer for milliarder af mennesker og have uoverskuelige konsekvenser set over det næste par århundreder.

Sådan er det bare. Det er ikke noget, man politisk kan vælge at være imod, som præsident Trump senest har prøvet. Det er heller ikke noget, man kan lukke øjnene for. Det er en virkelighed, der definerer vores tid.

På den baggrund har ansvarlige redaktioner i årevis diskuteret, hvad man dog kunne stille op med denne tophistorie. Meget er vitterligt sket de sidste 10 år. De fleste seriøse medier i den vestlige verden har i vid udstrækning forladt den falske balance, der især hærgede dækningen i 1980’erne og 1990’erne og gav en platform for meningsmagere, der benægtede klimakrisens omfang og årsag. Ofte med støtte fra olieindustrien og omegn.

Det er samtidig blevet noget mere udbredt i medierne at forbinde klimaforandringer med de naturkatastrofer, der beviseligt er øget i hyppighed og omfang. Klimapolitik er også kommet højere op på den politiske dagsorden, som vi så ved det seneste folketingsvalg. I den seneste amerikanske valgkamp blev klima for første gang et større emne, og med Joe Bidens sejr afværgedes i hvert fald en politisk klimakatastrofe. Bidens nye hold på klimaområdet er alle kendt for at forstå situationens alvor.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter