Millioner af seere fulgte i to årtier børnene fra ’Årgang 0’. TV2-dokumentarserien gjorde de medvirkende til noget nær folkeeje, men rejste også en etisk debat om eksponeringen af børnene, og flere af familierne forlod programmet undervejs. En tidligere deltager, Stephanie Siguenza, har ligeledes kritiseret TV 2 for ikke at passe godt nok på hende.
Nu har fire familier sagt ja til at filme de næste 18 år i ’Årgang 20’. Vi har spurgt dem, hvorfor de har tilmeldt sig, hvad de vil have ud af programmet, og hvilke overvejelser de har gjort sig om, hvad deltagelsen vil betyde for deres børn.


























