Den måde, medierne og politikerne bruger Facebook på, er dybt usund og problematisk.
Igennem mange år har flere publicistiske medier gjort sig selv den bjørnetjeneste at forære indhold til Facebook i den tro, at det var godt for debatten og deres egen bundlinje. Licensfinansierede DR, som primært tænker i udbredelse, har i årevis gratis reklameret for Facebook på hovedkanalerne samt ladet deres indhold flyde ud på den annoncerige platform.