Politiken-Fonden har netop valgt Lars Munch som ny formand. Han indtræder nu i bestyrelsen og overtager fra marts 2022 formandskabet fra Karsten Ohrt, der træder et trin ned ad formandsstigen og bliver fondens nye næstformand.
Lars Munch har siden 2003 været med til at skabe visionerne bag fusioneringen af Jyllands-Posten og Politiken og har de sidste otte år været formand for JP/Politikens Hus. Men efter næste generalforsamling i 2022 stopper han, og bestyrelsens nuværende næstformand og tidligere forsvarschef Peter Bartram overtager.




























