En dommer i New York i USA har afvist en sag, hvor den tidligere præsident Donald Trump anklager journalister fra avisen The New York Times for en »lusket sammensværgelse« i forsøget på at komme i besiddelse af ekspræsidentens skatteoplysninger, skriver The New York Times.
Den tidligere præsident er blevet pålagt at betale avisens omkostninger til advokater samt øvrige omkostninger i forbindelse med sagen. Søgsmålet påstod, at The New York Times havde opsøgt Trumps niece Mary Trump og overtalt hende til at smugle oplysningerne ud af sin advokats kontor, skriver avisen.
The New York Times vandt den fornemme journalistpris Pulitzer for historien om Trumps skatteforhold, der byggede på informationer fra niecen.
Fra Robert Reed, der er dommer i New York, lyder det, at Trumps søgsmål falder på baggrund af forfatningsmæssig lovgivning, der tillader at journalister på sædvanlig, lovlig vis indsamler informationer.
The New York Times har ikke kommentert sagens udfald.
ritzau
fortsæt med at læse


























