Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at selskabet Snap, der står bag det sociale medie Snapchat, præsenterer enorme underskud.
I det seneste kvartal tabte selskabet således 377,2 millioner dollar, svarende til mere end 2,5 milliarder kroner.
Det viser Snaps seneste kvartalsregnskab.
Kun en enkelt gang i selskabets levetid er det blevet til sorte tal på bundlinjen. Det skete i det sidste kvartal i 2021.
Dengang blev det til et overskud på cirka 150 millioner kroner.
Siden har Snap haft umådeligt svært ved at tjene penge, hvorfor det er blevet til milliardunderskud i flere kvartaler i træk.
ritzau
fortsæt med at læse



























