Den franske model Isabelle Caro, der for nogle år siden lod sig fotografere til en meget omtalt anti-anoreksikampagne, afgik ved døden i sidste måned.
Caro led selv af anoreksi og døde i en alder af blot 28 år.
Isabelle Caro døde 17. november og blev begravet i Paris ved en lukket ceremoni, hvor kun de nærmeste venner og familien var med.
LÆS OGSÅ Fotograf bruger svært anoreksiramt model
Først i går nåede nyheden om dødsfaldet ud til offentligheden.
Advarsel til andre
Isabelle Caro var under behandling for en akut lungelidelelse, men den egentlige årsag til hendes død kendes ikke.
I forbindelse med kampagnen mod anoreksi i 2007 udtalte hun, at hun ville bruge sig selv for at advare andre om, hvor ødelæggende spiseforstyrrelser kan være.
Hun var dengang udmærket klar over, at hendes tilstand kunne føre til døden.
Vejede ingenting
Da kampagnen kørte, vejede den 165 cm høje Isabelle Caro 32 kg.
LÆS MERE Karl Lagerfeld: »Runde kvinder bør ikke gå på catwalken«
Plakaterne med den tynde model kom frem midt i en debat i modekredse om netop brugen af ultratynde modeller i modeshow.
I flere lande, herunder Italien, blev plakaten ligefrem forbudt.
fortsæt med at læse



























