Grønt. Det italienske tøjfirma Gattinoni bruger fibre fra grøntsager, når de fremstiller materialet ingeo, der kan bruges til tøj.
Foto: PR-foto

Grønt. Det italienske tøjfirma Gattinoni bruger fibre fra grøntsager, når de fremstiller materialet ingeo, der kan bruges til tøj.

Mode

»Økologisk tøj skal ikke ligne Birkenstock-müsli«

Italienske Giusy Bettoni har været i Danmark for at præsentere fremtidens tøj.

Mode

»Det materiale, du skal røre ved nu, er lavet af krabbefibre«, siger Giusy Bettoni og rækker mig en stofprøve, der ligner et stykke af en fin skjorte.

Tekstilet føles blødt, smidigt og behageligt mod huden. Fibrene er fremstillet af krabbeskaller, der bliver tilovers ved fødevareproduktion, og materialet, der hedder crabyon, er et af mange bud på, hvordan man måske kommer til at fremstille fremtidens tøj og tekstiler.

Giusy Bettoni har fyldt et helt mødebord hos Danish Fashion Institute i København med den slags metervarer, og hver gang hun trækker et nyt materiale frem, åbner der sig nye horisonter.

Der er stoffer som bamboo med et indhold af 60 procent bambus og 40 procent økobomuld, milkofil, som er fremstillet af 33 procent mælkeprotein, eller hvad med ingeo – et fibermateriale udvundet helt og aldeles af grønsagsstivelse.

Det føles lunt som fleece og krøller ikke.

Bæredygtighed sælger ikke
Giusy Bettoni smiler bredt, mens hun taler om tekstilernes muligheder som afløsere for tøjbranchens normale grundmaterialer, bomuld og polyester.

Hun leder firmaet Class, der skaber forbindelse mellem designere og producenterne af disse nye materialer, og hun besøger København for at præsentere de bæredygtige muligheder for en gruppe danske modefolk.

»Bæredygtighed i sig selv sælger desværre ikke. Produktet skal være dejligt. Det er en ekstra værdi, at det er fremstillet med omtanke. Derfor skal vi tænke design, hvis de bæredygtige ideer skal slå bredt igennem i modebranchen«, forklarer den italienske kvinde.

Det er med andre ord ikke nok, at bomulden er økologisk, hvis kjolen ligner en kaffesæk. Eller som Giusy Bettoni udtrykker det: »noget Birkenstock-müsli«.

»Der er jo ingen designere, der er ude på at ødelægge verden. De vil bare skabe fine ting, og det er min opgave at overbevise dem om, at det kan de sagtens blive ved med, selv om de bruger organiske materialer, genbrug eller nye tekstiler«.

Den dyre vej
Tøjbranchen taler meget om bæredygtighed.

Det er en branche, hvor penge ofte betyder mere end miljø. I vores del af verden har der været stort fokus på emner som børnearbejde, CO2-kvoter, giftige farvestoffer og ressourceforbruget ved f.eks. efterbehandlingen af bomuld, så vores jeans kan få et slidt look.

Det er dyrt at gå den bæredygtige vej. Giusy Bettoni anslår, at metervarerne på bordet foran os koster 10-15 procent mere end normale materialer.

»Vi er i innovationsfasen, og prisen vil falde, når efterspørgslen stiger, og flere designere opdager mulighederne«.

Øko, genbrug og innovation
Der er i grove træk tre kategorier inden for bæredygtige tekstiler:

Der er de naturlige og økologisk dyrkede materialer. Det er alt fra certificeret økobomuld til læder fremstillet af dyr, der er død en naturlig død.

Genbrug er en måde at spare ressourcer, og der sker store fremskridt i arbejdet med f.eks. genbrugspolyester og regenereret uld.

Arbejdet med de såkaldt intelligente tekstiler vokser eksplosivt. Det er stoffer lavet af alt fra papir og bambus til skaldyrsfibre.

Alle disse materialer kan (til en vis grad) erstatte bomuld og kemisk fremstillet polyester. En anden del af den bæredygtige tankegang handler om at spare på energien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet for det økologiske tøj er jo, at vi ikke kan se på det, at det er økologisk. Derfor er der heller ikke så meget statement i at købe økologisk tøj.

Verdens tøjproduktion foregår i udpræget grad i Asien, og varerne fragtes over store afstande. Ad den omvej kan en skjorte af økobomuld ende som det rene miljøsvineri, når det store regnskab gøres op.

Giusy Bettoni fortæller om det italienske firma Filature Miroglio, der fremstiller stoffer af genbrugspolyester – den slags, man bruger til f.eks. fleecetrøjer.

»Tidligere købte firmaet brugte vandflasker i USA og Asien. Det gav lange transportveje. Nu har man ændret forsyningskæden, så man skaffer alle materialer inden for en radius af 50 km fra fabrikken. Man samarbejder også med et nærliggende spinderi, der laver materialet om til 100 forskellige slags garn af polymer. Vel at mærke mekanisk og ikke kemisk. Firmaet sparer energi og penge i alle led af produktionen ved at tænke bæredygtigt«.

Opgave til danske designere
Designet skal være i orden, og derfor er Giusy Bettonis egentlige opgave i København at møde fire danske designere, der har taget mod en udfordring. De skal designe nyt tøj ud fra alternative materialer, de får stillet til rådighed.

Resultatet vises ved en konference til september.

»Kernen i det hele er, at tøjet skal kunne performe. Man køber ikke Gucci for at være bæredygtig, men for at ligne en drøm. Kan vi overbevise den type virksomheder om, at bare 10 procent af de tekstiler, de anvender, kan være bæredygtige, så er det et stort fremskridt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce