Forfatters sarkastiske bog gjorde hende til modeguru

Klassisk. Den 'preppy' stil ses her i et modeshow for Tommy Hilfiger.
Klassisk. Den 'preppy' stil ses her i et modeshow for Tommy Hilfiger.
Lyt til artiklen

Der er ikke noget værre for en subkultur end at blive opdaget. Forbandet! Nu kender hele verden vores hemmelighed og begynder at klæde sig som os. Hvad har vi så tilbage? En del af mainstream At det ikke er alle, der har lyst til at blive opdaget og udstillet, lærte den amerikanske forfatter Lisa Birnbach, da hun for 31 år siden skrev ’The Preppy Handbook’ – en af alle tiders sjoveste modebøger, hvor hun satte spot på preppy som klædestil, filosofi, politik og indgroet vane hos en særlig del af den amerikanske befolkning. »Preppy er i dag en del af mainstream. Det er sådan, mange amerikanere ser ud. Men der findes autentiske preppier. De kan ikke lide mine bøger, og de er stadig sure over, at Princeton er begyndt at tage piger ind«, forklarer Lisa Birnbach og minder om, at det altså var i 1969, at eliteuniversitetet på Østkysten ændrede optagelseskravene.

LÆS OGSÅ Uærbødig moderedaktør går solo

»De ægte preppier er dem, man også kalder WASP – White Anglo-Saxon Protestant. De opfatter sig som progressive, men er i virkeligheden meget konservative. De er de mest nærige rige mennesker, jeg har mødt. De er også fantastiske og lever i en pink og grøn boble. Demokratiseringen af preppy har været en god ting for moden og for Amerika, men det er ikke alle, der bryder sig om, at det er blevet et bredt fænomen«.

80’ernes preppy hitter
Lisa Birnbach skrev ’The Preppy Handbook’ i 1980. Den var tænkt som et sarkastisk snapskud af hendes eget liv. Hun regnede med, at den ville være sjov at læse for hendes venner og folk, der måske havde gået på privatskole og kendte preppy indefra.

Men håndbogen blev et fænomen, der tilbragte 38 uger som nummer et på New York Times’ hitliste.

Russisk Vogue har Putins 'elskerinde' på forsiden Folk brugte den til at lave deres liv om, og for mange modeinteresserede blev den muntre udlevering af preppy vitterligt en guide til en måde at klæde sig, hvor pastelfarver var et must, og uniformen bestod af polotrøjer, kakibukser, sejlersko og kabelstrikkede sweatre. ’The Preppy Handbook’ har gennem årene været eftertragtet antikvarisk, og originale eksemplarer handles for tusindvis af kroner. Det samme gælder den japanske preppy-hyldest ’Take Ivy’ fra 1965, og begge bøger har spillet en vigtig rolle som inspirationskilder til den seneste preppy-bølge. Svært at finde »Preppy er moderne igen, men jeg har altid gået i det samme tøj«, forklarer forfatteren til Politiken. »I 1980 var det svært at finde rigtigt preppy-tøj. Jeg købte blazere og jakker i en rideforretning, og de sjove kulører kunne man kun få i Miami – eller i børneafdelingen hos Brooks Brothers. Med tiden er det blevet let at ligne en, der har gået på Princeton eller spiller squash«. At preppy de seneste år har fået et comeback i modebilledet, overrasker ikke Lisa Birnbach.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her