De store, festlige ord var fremme, da Modezonen blev lanceret i 2008. Nu skulle den danske modebranche have hjælp til at styrke væksten og blive bedre til f.eks. vidensdeling og branding i udlandet. »Modezonen skal placere Danmark blandt verdens modecentrum – på linje med New York, London, Paris og Milano. Den danske modebranche er højt udviklet og kan på flere punkter godt måle sig med de helt store«, udtalte daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, da han præsenterede zonen. Med de fine ord fulgte næsten 17 mio. kr. til tre års arbejde. Halvdelen kom fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, og resten var samlet ind fra bl.a. Region Hovedstaden, Dansk Eksportråd, Wonderful Copenhagen og designskolerne.
Nu er de tre år gået, og 31. december lukker Modezonen. Danmark er ikke er blevet centrum for verdensmoden, men mindre kan også gøre det, og initiativet har haft positiv effekt på branchen, mener projektleder Henrik Ralf Nielsen. »Særligt de mindre virksomheder har fået hjælp til opgaver, de ellers ikke har overskud til. Mange har været glade for mentorordningen, og de store aktører på markedet har været del af vores uddannelsesforløb og aktiviteterne for dansk mode i New York og Berlin. Men ret beset har modebranchen de samme udfordringer nu som for tre år siden, og derfor ærgrer det mig, at vi ikke kan fortsætte arbejdet«. Ramt af krisen Modezonen lukker med en rapport, der opremser de indsatsområder, der bør holdes fast i. Det handler bl.a. om skabelsen af netværk, speeddating, hvor designere, agenter og producenter bringes sammen, webportalen Fashion Forum og et fortsat fokus på bæredygtighed i modebranchen. Det er også en rapport, hvor man ikke behøver læse mange sider, før man finder ordet, der forklarer, hvorfor pengekassen i det offentlige er lukket. Ordet er ’krisetid’.
