Ventetid. De ventende modeller backstage til Dakar Fashion Week 2013 i Senegal har mobilerne fremme. Afrikanske modefans er connected.
Foto: Rebecca Blackwell/AP (Arkiv)

Ventetid. De ventende modeller backstage til Dakar Fashion Week 2013 i Senegal har mobilerne fremme. Afrikanske modefans er connected.

Mode

I Afrika dyrker de også mode

Globaliseringen piller ved hverdagstøjet, og påvirkningen fra internettet har stor indflydelse på afrikansk mode.

Mode

Der skal være modeuge i Malawi igen til sommer. Det lyder måske underligt, hvis man kun kender Malawi som et af verdens fattigste lande, men i hovedstaden Lilongwe vil man gerne vise, at man er med på moden.

»Vores mål er, at Malawi bliver kendt som et modeland og udvikler en tøjindustri, der kan sprede kendskabet til vores designere og modeller til hele verden«, skriver arrangørerne på modeugens hjemmeside.

Det er anden gang, Malawi Fashion Week afvikles, og arrangementet er en del af en stadig mere synlig afrikansk modeverden. Der holdes i forvejen modeuger i Dakar, Lagos, Johannesburg, Cairo, og selv Lusaka i Zambia har sin egen fashion week med lokale designere.

Det er altså ikke tørke, krig og hungersnød alt sammen. Modeuger og en ny købestærk middelklasse er en del af den modsætningsfyldte historie om det moderne Afrika, men vi bliver sjældent præsenteret for den i vestlige medier.

LÆS OGSÅ

»Der findes et standardbillede af Afrika, og det kan være svært at komme igennem med historier eller fotos, der går mod konventionen, der siger, at afrikanere er klædt på traditionel facon«, siger antropologen Karen Tranberg Hansen.

Hun har i mere end 40 år forsket i Afrika og særligt beskæftiget sig med påklædning. Hun har set, hvordan moden på gaden har udviklet sig i et stadig mere komplekst samspil mellem lokale traditioner, religion, køn og internationalt input.

»Der er sket meget de seneste 10 år. Når jeg kommer tilbage til for eksempel Zambia, kan jeg se, at lokale skræddere nu kalder sig for designere. Det betyder ikke, at folk går mere vestligt klædt. Det har de sådan set gjort hele tiden. Mænd foretrækker jakkesæt. Kvinder er stadig forelskede i de store dekorerede kjoler, men de bliver fortolket på friske måder af de nye designere«.

Flere inspirationskilder
Karen Tranberg Hansen er en af verdens førende eksperter i afrikansk mode. Hun er antropolog og begyndte at interessere sig for påklædning, da hun undersøgte den uformelle økonomi i Zambia. Hun fulgte det brugte tøj, som Europa i stor stil sender til Afrika, og nøjedes ikke med at konstatere, at det fylder meget på markederne; hun gik med køberne hjem og så, hvordan de mikser det vestlige tøj ind i en afrikansk hverdag.

Siden har hun fordybet sig i den aktuelle virkelighed og forsøgt at afmontere myterne om afrikansk stil. Senest som redaktør af antologien ’African Dress’, hvor hun i forordet skriver om de ’ankomster’ og ’afgange’, der påvirker hverdagsmoden i Afrika. Her spiller globaliseringen en stadig vigtigere rolle, og klædestilen tilpasses gradvis til de input, der i dag kommer via internettet.

»Jeg holder for tiden øje med de nye designere, og det er tydeligt, hvordan Facebook og internetkultur åbner dørene til verden radikalt. Det er ikke alle, der har netadgang, men som med så mange andre ting i Afrika deler man, og det har øget mængden af inspirationskilder«, fortæller Karen Tranberg Hansen.



Hun er professor emerita og pensioneret fra Northwestern University nær Chicago, men de afrikanske studier er ikke sat i bero.

I ’African Dress’ behandles de nye brudflader i artikler om for eksempel unge muslimske mænd i Niger, der klæder sig som amerikanske hiphoppere, og om brugte T-shirts med logoer fra vesten, som får ny mening på gaden i Ghana.

»I Vesten køber vi logoerne. Afrikanere går efter, om det ser godt ud, og at størrelse og pris passer. Vi kan ikke overføre vores normale opfattelse af et logo til afrikanske forhold. Typisk er en T-shirt bare et brugsobjekt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var i 1980’erne, at handlen med brugt tøj i Afrika tog til, og Vestens aflagte klæder fylder stadig meget i modebilledet.



»Der er et stort udvalg af brugt tøj på markederne, og kvaliteten af det brugte tøj er højere end for eksempel de varer, der er kommet fra Kina i stor stil i nyere tid. Alle siger, at kinatøjet er smart og billigt, men det holder ikke«, forklarer Karen Tranberg Hansen.



Det betyder, at de fattige – som der er flest af – køber brugt tøj. Dem, der kan spendere lidt mere, køber kinatøj og brugt eller går til skrædderen. Den nye velhavende overklasse handler tøj på rejser i udlandet, men kan også ses i brugt tøj af bedre kvalitet. Ny blufærdighed

Karen Tranberg Hanen peger på, at det ikke bare er den afrikanske klædestil, der ændrer sig i disse år. Der er skred i opfattelsen af kroppen. »De gamle normer holder mange steder, når det gælder for eksempel længden på nederdelen. I Zambia ser man kvinder i stramme bukser eller korte nederdele, men de risikerer at bliver konfronteret af mænd på gaden og få revet tøjet af sig«. Hun nævner et andet eksempel fra Zambia. I generationer har der været tradition for, at når kvinder demonstrerer, så smider de overdelen og har bare bryster. »Nu beholder de bh’en på. Tidligere gik man ikke op i bryster i Zambia – det er bagdelen og lårene, man seksualiserer – men blufærdighedsgrænsen har rykket sig«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Men hvad sker der med de traditionelle gevandter, når globaliseringen piller ved afrikanernes hverdagstøj? Karen Tranberg Hansen forklarer, at det er ungdommen, der eksperimenterer, og det ser ud til, at de vælger en mere formel stil, når de bliver ældre og finder arbejde. »Når der skal være fest, kommer det fine tøj frem. Så ser man de vævede materialer og de flotte stoftryk. Jeg har mødt mange unge kvinder i Zambia, der ikke kan lide de store kjoler. »Jeg kommer til at ligne min mor«, siger de. Men de tager dem på, når de vokser til«.






Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce