Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik. »Designere forventes at lave seks til otte kollektioner om året, strøgbutikker har nye varer hver eneste uge. Man spekulerer i planlagt forældelse, og ved I hvad? Det er ikke bæredygtigt. Det er et førerløst tog, og vi er alle klar over, at det kører galt på et tidspunkt«. Sådan lød ordene fra Vanessa Friedman til Copenhagen Fashion Summit i Operean.
Foto: Grace Villamil

Kritik. »Designere forventes at lave seks til otte kollektioner om året, strøgbutikker har nye varer hver eneste uge. Man spekulerer i planlagt forældelse, og ved I hvad? Det er ikke bæredygtigt. Det er et førerløst tog, og vi er alle klar over, at det kører galt på et tidspunkt«. Sådan lød ordene fra Vanessa Friedman til Copenhagen Fashion Summit i Operean.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny moderedaktør på New York Times: Bæredygtig mode er en modsætning

Vanessa Friedman overtager jobbet som moderedaktør for New York Times.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skrives mere om mode end nogensinde tidligere, men der er langt mellem de kritiske stemmer. I magasiner, aviser og på hjemmesider og blogs er tonen stort set altid positiv, og det kan være svært at skille reklame fra journalistik.

Vanessa Friedman er en af de få markante internationale modekritikere, der ikke gemmer sin holdning. Som moderedaktør for Financial Times har hun gennem 10 år opbygget erhvervsavisens grundige og kritiske dækning af såvel designere som branchens økonomi, og de lyserøde sider – og ikke mindst ft.com – lægger ugentligt spalter til hendes kommentarer, interviews og reportager fra modens brændpunkter.

LÆS OGSÅ

Derfor vakte det stor opmærksomhed blandt både læsere og modefolk, da det blev kendt, at hun stopper på avisen for i slutningen af maj at blive ny moderedaktør og chefkritiker for New York Times og International New York Times (det tidligere Herald Tribune). Her afløser hun Cathy Horyn og Suzy Menkes, to af modepressens tungeste figurer.

Det er en stilling med vægt. New York Times’ modeartikler læses globalt og har tradition for at være kritiske, korrekte og med til at sætte dagsordenen.

Debat i Operaen
Der blev også lyttet med alvorlige miner, da Vanessa Friedman i sidste uge var i Danmark. Hun var en af talerne ved Copenhagen Fashion Summit i Operaen, hvor mere end 1.000 branchefolk diskuterede bæredygtighed, grøn omstilling og lignende emner.

Men Vanessa Friedman kom ikke for at rose branchen for dens øgede interesse for at opføre sig ordentligt.

Hun kom for at puste det lag varm luft, der i løbet af dagen lagde sig over Operaen, væk.

»Betegnelser som bæredygtig, økotøj og etisk mode er svage, og forbrugerne kan ikke gennemskue, hvad de betyder. Bæredygtig mode er to ord, der er modsætninger. Mode handler om, at alting hele tiden er nyt. Bæredygtighed handler om at bevare«.

Vanessa Friedman talte om designernes trædemølle og en modeverden så fokuseret på profit, at man har udviklet et system, hvor det bedre kan betale sig at købe nyt end at vedligeholde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Designere forventes at lave seks til otte kollektioner om året, strøgbutikker har nye varer hver eneste uge. Man spekulerer i planlagt forældelse, og ved I hvad? Det er ikke bæredygtigt. Det er et førerløst tog, og vi er alle klar over, at det kører galt på et tidspunkt. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det? Svaret er ikke bæredygtig mode, men at opbygge en bæredygtig garderobe«.

I talen nævnte Vanessa Friedman sin bedstemor. Hun arbejdede hårdt og sparede op til en god taske, en frakke og en cashmere-cardigan, som hun siden passede på og holdt pæne resten af livet.

»Det er bæredygtig mode. Tøj udvalgt med omhu og med lang levetid«.

På forbrugernes side
Den bramfri og diskussionslystne facon har givet Vanessa Friedman mange fans og læsere. Nogle modefirmaer bryder sig derimod ikke om den og har jævnligt nægtet hende adgang til deres shows. Men det er en lav pris at betale, forklarer hun, da jeg efter foredraget møder hende i Takkelloftets foyer.

»Jeg føler mig som en outsider her, og det gør jeg generelt«, siger hun og griner.

»Jeg er handikappet i forbindelse med bæredygtighed, fordi jeg ikke har kendskab til, hvad der faktisk foregår på fabrikkerne, og jeg kender heller ikke de sande beslutninger om de investeringer, de store koncerner foretager. Det vil jeg gerne vide mere om. Men firmaerne vil helst ikke tale om den slags. Jeg arbejder ud fra et forbrugersynspunkt. Vi journalister er ikke en del af modebranchen«.



Hun er både som forbruger og redaktør interesseret i bæredygtighed og forventer, at modefolkene finder løsninger på problemerne med miljø, energi og arbejdsforhold.

»For mig er det vigtigste, at man gør tingene ordentligt. Det skal være en naturlig del af arbejdet med tøj, og designerne bør forholde sig aktivt til det. Der kommer forhåbentlig en dag, hvor vi ikke behøver tale om det, men der er et stykke vej endnu«.

Men hvad med reportagerne fra f.eks. modeshows i Paris, bør de handle om bæredygtighed?

»Nej, ikke nødvendigvis. En kritiker til et show skal beskrive det æstetiske og forklare, hvad det siger om identitet og dem, der vil købe tøjet. Det er ofte umuligt at gennemskue, hvilke materialer der anvendes, når man ser en kjole på catwalken. Hvis modefirmaerne informerede bedre, ville vi garanteret skrive mere om det«. Penge i centrum

På Financial Times har Vanessa Friedman været vant til at tænke på mode sammen med økonomi og ikke kun æstetik, og når hun skal pege på en udvikling gennem de 10 år, hun har været redaktør, er det branchens øgede fokus på penge. »Det har været interessant at betragte, hvordan forretningsdelen og den kreative del af modeverdenen er kommet tættere på hinanden. Tidligere var de kreative og pengefolkene i hver sit hjørne. Christopher Bailey hos Burberry er et eksempel på en ny tids designer, der nu også er administrerende direktør. På FT er det et krav, at man holder øje med begge sider, og fremtidens modejournalister skal kunne forstå både æstetik og økonomi«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Dette miks tager hun med sig til New York Times, hvor læserskaren er en anden, men synet på mode som et sted, hvor penge, kultur, politik, identitet, kunst, fascination og kritik smelter sammen, er det samme.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden