Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kontroversielt. Tøjmærket Adish arbejder på tværs af grænsen mellem Israel og Palæstina. Setuppet er så usædvanligt, at Adish p.t. ikke kan sælge sit tøj i hverken Israel eller Palæstina. Pr-foto: Adish

Kontroversielt. Tøjmærket Adish arbejder på tværs af grænsen mellem Israel og Palæstina. Setuppet er så usædvanligt, at Adish p.t. ikke kan sælge sit tøj i hverken Israel eller Palæstina. Pr-foto: Adish

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Streetwear-tøj skal skabe tillid mellem israelere og palæstinensere

Israelske Adish bruger streetwear til at skabe dialog i en urolig region. Men folkene bag mærket må slås med både politiske og logistiske udfordringer, når de samarbejder med palæstinensere på tværs af grænser.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er kun 40 kilometer mellem Tel Aviv og Vestbredden, men det er umuligt for israelerne bag tøjmærket Adish at besøge de palæstinensiske syersker, der arbejder for dem.

»Det ville på mange måder være nemmere for os at producere i Kina«, siger Amit Luzon, der startede Adish sammen med Eyal Eliyahu.

Det er ikke kun logistikken, der irriterer stifteren. Det er hele den politiske situation i området. Derfor er Adish ikke bare et nyt streetwear-mærke – det er et aktivistisk forsøg på at skabe samtale og forståelse på tværs af grænser, mure, sprog, religion og en fastlåst politisk situation. Tøjet rummer både vrede over generationers uro og håb om forandring.

»Adish er hebraisk og kan oversættes til apati eller ligegyldighed. Når man bor i Mellemøsten, lærer man at leve med frygt for terror eller andre trusler. Navnet er sarkastisk ment, for vi agerer og er ikke selv apatiske«.

Amit Luzon var i Danmark i sidste uge og stod en aften i butikken Black på Frederiksberg og fortalte om mærket. Han holdt ingen brandtale, men forklarede roligt om de udfordringer, det giver, når man ønsker samtale i en region, hvor konfrontation ofte sætter dagsordenen.

Det er så usædvanligt, at Adish p.t. ikke kan sælge sit tøj på hjemmebane i hverken Israel eller Palæstina.

»Vi leder efter en butik, der forstår vores mission og kan forklare historien for kunderne, men blandingen af det israelske og palæstinensiske er åbenbart for kontroversielt«.

Pr-foto: Adish

Pr-foto: Adish

Produktion krydser grænser

Duoen bag Adish mødte hinanden for 10 år siden. Amits familie har rødder i Libyen, Eyals stammer fra Irak, og som så mange andre jøder fandt de en base i Israel. Efter værnepligten rejste makkerparret verden rundt og besluttede sig for at opbygge et tøjfirma sammen.

»I stedet for at importere look og råvarer ville vi vise, at der findes virkelig gode materialer og håndværkere lokalt«, siger Amit Luzon.

Ideen til Adish-stilen tog form, da de to israelere mødte nogle palæstinensiske kvinder fra en organisation for folk, der har mistet familiemedlemmer i konflikten og nu arbejder for dialog mellem landene.

»De fortalte om syerskerne på Vestbredden og åbnede døren til et univers, der var helt nyt for os. Nu har vi kontakt med 60 syersker, som enten kommer på vores værksted i Nablus-området eller arbejder hjemmefra«.

Tøjet bliver designet og skåret ud i Tel Aviv, siden fragtes det til Vestbredden, hvor det forsynes med broderier og anden pynt, inden det tager turen tilbage til Israel for at blive sat sammen.

Denne form for produktion giver nogle helt konkrete logistiske udfordringer. Vestbredden er inddelt i tre zoner. Værkstedet ligger i Område A, som palæstinenserne ikke kan forlade og israelere ikke må rejse ind i uden særlig tilladelse fra de israelske myndigheder.

Varetransporten varetages derfor af palæstinensiske taxichauffører fra Område C, som kan bevæge sig mere frit. Chaufførerne er uundværlige for Adish, og deres afslappede stil har inspireret til den seneste kollektion, kaldet Area A.

»En af vores største udfordringer er at skabe tillid mellem israelere og palæstinensere«, siger Amit Luzon.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når man opererer i en region, hvor fri bevægelse ikke er en selvfølge, bliver man nødt til at kigge efter andre muligheder. Adish-holdet handler i dag med 24 butikker rundtom i verden.

Historiske broderier

Når man kaster et blik på mærkets udvalg af jeans, hættetrøjer, T-shirts, denimjakker, shorts med mere, ligner det umiddelbart typisk streetwear. Håndværket træder for alvor frem, når man kommer tættere på og ser de broderier, der bevæger sig på tværs af brystpartier, pryder baglommer eller fremhæver skuldre.

Amit Luzon forklarer, at broderierne er historiske og ofte er knyttet til de landsbyer, syerskerne kommer fra.

»Mønstret, som vi anvender, viser en form for bevægelse. Det ser ud, som om broderiet er levende og svajer som korn i vinden«.

Det er de færreste af syerskerne, som har arbejdet med tøjproduktion før. Mange af dem har syet puder og dekoreret tørklæder og har ad den vej oparbejdet en stor viden om materialer, som Adish drager nytte af.

Pr-foto: Adish

Pr-foto: Adish

Håndværkstraditionerne betyder også, at der på Vestbredden og i Gaza generelt findes en del (især mindre) produktionsvirksomheder i tøjbranchen. Tekstil er fritaget for de eksportrestriktioner, israelerne ellers håndhæver, og 80 procent af Palæstinas produktionen ender i Israel.

For Adish handler det grænsekrydsende samarbejde ikke om at score billig arbejdskraft, understreger Amit Luzon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er syerskerne, der afgør prisen på varerne«, siger han.

Senest har mærket udvidet ejerkredsen, så den nu også tæller flere palæstinensiske produktionsfolk og en eksilpalæstinenser, der fra en base i Brooklyn, USA, arbejder med det grafiske udtryk.

»For os er det helt naturligt at dele ejerskabet, men vi møder mange israelere, der undrer sig. Det er svære tider politisk, og de politiske udfordringer i området er umulige at se bort fra. Folk spørger, hvorfor vi gør det her. Vi gør det, fordi vi mener, at mennesker skal tale sammen, opsøge hinanden, drikke kaffe. Det er vejen til forståelse og vejen væk fra apatien«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden