Jeg må indrømme, at jeg ikke havde taget den helt store notits af supergruppen Nymalet og deres album ’Venter på fortællinger’ fra sidste år – ud over at konstatere eksistensen af det.
Efter koncerten med dem på Hotel Cecil torsdag aften må jeg også konstatere, at det var en klar fejl. For koncerten kom med noget, jeg ikke anede, jeg gik og savnede lige nu.


























