Centrale aktører i musiklivet skal sammen med brancheorganisation gentænke prisuddelingen Danish Music Awards.

Musikbranchen dropper stor prisfest

Andreas Odbjerg er en af de mange  musikere, der tidligere er blevet hyldet ved Danish Music Awards. Nu er prisuddelingen droppet i de kommende to år.  Foto: Marcus Emil Christensen
Andreas Odbjerg er en af de mange musikere, der tidligere er blevet hyldet ved Danish Music Awards. Nu er prisuddelingen droppet i de kommende to år.  Foto: Marcus Emil Christensen
Lyt til artiklen

Prisuddelingen Danish Music Awards (DMA) afholdes ikke i år eller næste år.

Det skyldes, at formatet skal udvikles, oplyser musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, der står bag DMA, til Ritzau.

Det er planen, at uddelingen i 2027 vil genopstå i et nyt format, som nu skal udvikles.

I det arbejde vil »centrale aktører i musik- og kulturlivet« indgå i en dialog med IFPI, skriver brancheorganisationen i en meddelelse.

»Som en naturlig del af denne udviklingsproces bliver der ikke afholdt Danish Music Awards i 2025 og 2026. Ambitionen er at lancere et nyt og tidssvarende format i 2027, hvis processen forløber som planlagt«, skriver IFPI i meddelelsen.

Brancheorganisationen forventer at kunne melde mere konkret ud om det nye DMA i løbet af 2026.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her