Få har levet rock n’ roll mytologien ud som Pete Doherty. Den 26 årige englænder er blevet udråbt til at være sin generations største sangskriver, men, og her kommer det mytologiske ind, den svært stofmisbrugende musiker har været usædvanligt dygtig til at levere historier til den kulørte del af musikpressen.
Iklædt en slidt læderjakke og det karakteristiske fjerne blik har han dinglet rundt i medierne med kanyler og supermodellen Kate Moss ved sin side, mens den ene skandalehistorie om mandens mangel på jordforbindelse overtog den anden.


























