Navne som Jefferson Airplane og Grateful Dead vækker nok genklang hos de fleste danskere over 50 år.
De to bands står i dag som nogle af de mest populære eksponenter for dén psykedeliske rock, der i midt-1960’ernes USA brød igennem røgsløret af antiautoritære paroler, fri kærlighed, lsd-trip og tykke hashtåger. Til gengæld kniber det mere med genkendelsen, når talen falder på bands som The Telstar Sound Drone og Death Valley Sleepers.



























