Dizzy Mizz Lizzy zætter atter ztrøm til derez inztrumenter.
Rockgruppen, der gav os nyklassikere som 'Love is a Loser's Game', 'Waterline' og 'Silverflame' bliver gendannet til en Danmarksturné med navnet 'Reunion Tour' i marts og april 2010.
Nyheden om gendannelsen blev i dag sendt ud på en video på sangeren Tim Christensen Facebook-profil. Videoen kan ses i bunden af denne artikel.
'Et lille orkester' gendannes
I videoen ser man et udpluk af Dizzy Mizz Lizzys største hits fra midt-90'erne.
Efter videomontagen klippes til de tre bandmedlemmer i en sofa, og efter en lille introduktionsrunde siger Tim Christensen
»Vi tre havde jo engang et lille orkester, og vi synes, det kunne være sjovt at gendanne dette lille orkester og komme ud og spille nogle få koncerter på en lille tour til næste år«.
Dizzy Mizz Lizzy blev dannet i 1988 og opløst igen i 1998. I 1993 vandt bandet DM i Rock.
Bandet var en markant spiller på den danske rockscene i begyndelsen af 1990'erne, sammen med bl.a. Kashmir, Psyched Up Janis og Inside The Whale.
Dizzy Mizz Lizzy nåede at udgive to album. 'Dizzy Mizz Lizzy' fra 1994 og 'Rotator' fra 1996. Debutalbummet solgte over 200.000 eksemplarer herhjemme.
Billetsalget starter søndag
Udover Tim Christensen, der har spillet flere numre fra repertoiret fra det ellers hedengangne band på sin netop afsluttede turné, består Dizzy Mizz Lizzy af Søren Friis på trommer og Martin Nielsen på bas.
Det gendannede Dizzy Mizz Lizzy vil spille fem koncerter i Odense, Århus, Aalborg, Esbjerg og København.
Billetsalget til næste års turné starter på søndag på henholdsvis billetnet.dk og billetlugen.dk.
LÆS ANMELDELSE
kritik Tim vil have drengene tilbagefortsæt med at læse




























