Det kræver større faglig indsigt end min at diagnosticere, hvad der foregik i hovederne på de ansvarlige bag H.C. Andersen-året, da de i april 2005 gav Tina Turner en million dollar for at optræde i Parken med to numre, kun ledsaget af en båndoptager.
Omvendt er det ikke svært at se Tina Turner i et H.C. Andersen-eventyr, ydmyget, pryglet, glemt og så genopstanden som en svane. I dag fylder hun 70, og kynikere mener, at hendes skæbne som offer for hustruvold og utroskab var lige, hvad hendes hensygnende karriere manglede for at blive kickstartet.






























