»Jeg smadrer dig!«, lyder det pludselig i telefonen, da jeg spørger, om Nathan Williams spiller pop eller punk. Her kan interviewet så sagtens være slut.
For den 22-årige amerikaner fra enmandsprojektet Wavves er berygtet for sin uforudsigelige facon, der i hjemlandet har ført til sammenligninger med Kurt Cobain. Men udbruddet i telefonen skyldes bare, at musikeren lader sig interviewe, samtidig med at han tæver en pladeselskabsmand ved navn Dane i X-box-spillet ’Fight Night Round 4’. Og det går faktisk også meget godt. »Jeg har lige vundet«, fortæller Nathan Williams begejstret. Og er igen klar på at tale om sin musik, som så mange europæiske koncertgængere er gået forgæves efter. Dagdriverbums Faktisk er han i Europa mest kendt for sine koncertaflysninger. Det ved man på Loppen, der har genbooket manden, efter at han aflyste i juni. Men det gør ham ikke mindre attraktiv, mener booker Jasper Jensen. »Jeg har det lidt, ligesom da jeg hørte Beck første gang. Han er skæv og kantet og larmer og har lidt en slacker-måde at være på«. Ordet ’slacker’ – en halvligeglad krøllet dagdriverbumset type – blev gjort til et mainstreambegreb af musikere som Beck og Pavement i de tidlige 90’ere. Og på film så man komedierne ’Slacker’ og ’Clerks’, der gjorde driverter til helte. Nu har slackerkulturen fået sit nye ikon i skikkelse af Nathan Williams, der altså er blevet lidt af et fænomen i USA. Både på grund af sin legesyge, simple og alligevel avancerede musik, og fordi han sin unge alder til trods udviser en provokerende selvsikkerhed i sin ligegyldige afvisning af samfundets normale succeskriterier.
