Han starter med at undskylde.
Jeg har forsøgt at få fat i 'X Factor's egen udenlandsdansker i et par uger nu, men er blevet syltet gang på gang.
Og det er han altså virkelig ked af, men der har bare været så travlt. 'X Factor' tager virkelig pusten fra en, fortæller Carsten Soulshock med sin fine, lettere amerikaniserede jyske dialekt, som straks bløder en op.
Og nu kan jeg så endelig få lov at spørge Mister Soulshock, hvad i alverden han tænkte på, da han gav sin lille countrygruppe navnet 'The Fireflies'.
Helt solgt til en stjernehimmel
For en hurtig søgning på MySpace Music viser, at han i hvert langt fra er den eneste, der har fået den gode idé.
Mindst 20 udmærket besøgte bands hedder det samme rundt omkring i verden, og det er da egentlig ikke så fikst lavet af en stor LA-producer?
Nu står der jo ikke et band med navnet 'The Fireflies' og spiller i Madison Square Garden lige nu, vel?
»Ha ha! nej, måske ikke, men jeg vil sige, at vi faktisk har lavet ret meget research på det navn, inden vi lagde os fast på det, og vi fandt altså ikke særlig mange, der hed 'The Fireflies'. Det er rigtigt, at nogle hedder det uden 'the' foran, som vi søgte på, da vi researchede, men vi syntes ikke, det gjorde noget, at enkelte andre også hed det«, siger Soulshock, som ikke har helt det samme indtryk af udbredelsen.
Soulshock: 8210 var en umulig opgaveOm der står 'the' eller ej foran 'Fireflies' gør vel ikke den store forskel?
»Jo, det synes jeg faktisk. Det er en detalje, der skiller os lidt ud fra de andre, og så må jeg bare indrømme, at da pigerne kom og foreslog det navn, så var jeg helt solgt. Jeg så denne her stjernehimmel af ildfluer for mig, og den var bare lige i øjet«, siger Soulshock.
Det handler om at tage ejerskab
Produceren har de sidste mange år boet i Los Angeles, og her har han mange gange været med til at finde på bandnavne til de kunstnere, han har været med til at udvikle.
Som han gør det i øjeblikket med sin 'X Factor'-countrygruppe 'The Fireflies'
Er det så ikke lidt pinligt, at du ikke har kunnet været mere original end at vælge et navn, som så mange andre hedder i forvejen?
»Altså, nu står der jo ikke et band med navnet 'The Fireflies' og spiller i Madison Square Garden lige nu, vel? Hvis der var et kendt band, der hed det i forvejen, havde vi selvfølgelig ikke valgt det, men det handler jo om, hvem der ender med at tage ejerskab over navnet«, siger Soulshock og fortsætter:
Fireflies
Andre bands med navnet 'Fireflies' rundt omkring i verden
»Hør her, hvis de tre piger går hen og bliver store, så bliver det dem, der bliver kendt som 'The Fireflies', og så er det altså ligegyldigt, at andre roder rundt og hedder det samme«.
Umuligt at være rigtig original
Vi er ikke helt enige. Mig og Soulshock.
Som listen til højre viser, så er der rigtig, rigtig mange bands, der også syntes, at en stjernehimmel af ildfluer var lige i øjet. Både med og uden 'the' foran.
LÆS ARTIKEL
Stjernenavn til X Factor-finale afsløretOg ærlig talt Carsten, hvis man har høje ambitioner for sit band, så er det da lidt utjekket at starte med at være så uoriginal. Selv om ingen af de andre Fireflies er slået internationalt igennem endnu?
»Jeg har bestemt høje ambitioner på vegne af 'The Fireflies', men jeg synes, vi skal lade det gro og se, hvad der sker. Hvis det viser sig at blive et problem, kan man måske overveje at stave det anderledes, men i virkeligheden har jeg ikke noget problem med, at andre konkurrerer med os om navnet«, siger Soulshock.
»Der findes så mange bands og brands og firmaer i dag, at det nærmest er umuligt at finde på noget, ingen andre hedder i forvejen. Der er for eksempel også to forskellige Dr. Dre - vidste du det? Og bare tag mig selv - for et par år siden fandt jeg ud af, at der er en norsk dj, der går rundt og kalder sig 'DJ Soulshock'. Der blev jeg også sådan lidt: arh du, det har jeg altså heddet i rigtig mange år, men han mente, at det navn passede godt til ham, og så var den jo bare ikke længere«.
Svært med alle de dér temaer
Vi er ved at mødes på midten nu. Jeg kan godt se Carstens pointe, så jeg tager en tur under bæltestedet.
Det går ikke så godt for dig ellers, hva? Du har kun Fireflies tilbage i aften. Undskyld, 'THE Fireflies'! Hvorfor er du så dårlig?
»Jamen altså, det her show... Jeg føler virkelig, at jeg er gået på banen i et spil cricket eller lignende, som jeg aldrig har prøvet at spille før. Jeg giver mig 150 procent, for det gør jeg altid, men der altså elementer i sådan et tv-show, som jeg først lige skal lære. Jeg er vant til at fokusere professionelt på musikken, så alt det her med temaer og den slags. Der skal man altså lære at tænke anderledes«, siger Soulshock.
Jeg kæmper til det sidste
Før han endnu en gang understreger sværhedsgraden af hans gruppekategori.
»Det er altså den sværeste. Remee sidder der med de unge, som klart er den nemmeste kategori, og så har han samtidig erfaringen med sig. Det betyder altså noget at være på hjemmebane, men jeg kæmper til det sidste, og vi har forberedt os rigtig godt til i aften«.
Erfaringen på plads til næste gang..?
Soulshock skal til at smutte. Det er et travlt liv at vende hjem til Danmark som 'X Factor'-dommer.
Han har faktisk ikke arbejdet så hårdt, siden dengang han kom til Los Angeles for mange år siden, fortæller han, men den manglende erfaring har ifølge pladeproduceren nok haft lidt at sige på trods af det hårde arbejde.
Men den får du jo så nu, erfaringen. Så kan du jo passende blive dommer igen til næste år?
»Tjaeh altså, det er jo som at spørge en mand, der lige har fået 200 flødeboller, om han vil have en til. Jeg tror, at jeg er for meget i det her spil lige nu til at kunne svare på den slags. Ring til mig, når støvet har lagt sig. Så kan det være, jeg har et svar«.
Okay, held og lykke med THE Fireflies!
»He he. Tak tak«.
SE TVFireflies vs. 8210
fortsæt med at læse




























