For tre år siden ramte sangeren Gavin DeGraw plet i tusinde teenagepigers blafrende hjerteklapper med debuten ’Chariot’, hvis tre hitsingler gjorde amerikaneren til en af de mest spillede på de danske radiostationer i 2006.
’I don’t want to be anything other than what I’ve been trying to be lately’ – sådan lød hans definerende poprock hymne dengang, og det nye selvbetitlede album fra februar svigter ikke denne ambition. Her rocker den 31-årige knægt videre med flere effektive hooks i nye fuldfede produktioner med målrettet radiotække.




























