Da musikerne Carsten Lykke, Kenneth Thordal, Tobias Trier og Oliver Zahle for nylig slog talenterne sammen i en ny kvartet, fandt de hurtigt en rød tråd, der forbandt deres ellers adskilte tilværelser: kvinder – eller rettere deres manglende forståelse af samme.
Ønsket om at blive klogere på de uforståelige og fascinerende kvinder blev derfor hurtigt temaet for det nye musikalske firkløver. Kvartetten opstod på initiativ af Tobias Trier, der ønskede sig et band, hvor alle medlemmer skulle skrive og synge sangene.




























