Rekordstore mængder af regn er i eftermiddag hamret ned over Danmarks Smukkeste Festival i et omfang, som aldrig før er set i festivalens 27. årige historie. Bøgeskoven kan normalt opsuge store mængder vand, men efter mange og voldsomme regnskyl har både trærødderne og de nedgravede kloakker meldt helt pas. Oversvømmelser på teltpladsen Området foran festivalens hovedscene er omdannet til en stor sø, hvor publikum vader rundt i vand til over knæene. Samtidig har festivalen måttet evakuere gæster fra oversvømmede telte på nogle af campingområderne. På store dele af festivalpladsen står enorme pytter af vand. Smat Og for måske første gang nogensinde er der »Roskilde-smatstemning« i bøgeskoven ved Skanderborg. »Vi forøger at pumpe vandet foran scenerne væk, og håber, at vejrguderne snart tilsmiler os lidt. Indtil da sender jeg en stor personlig tak til opfinderen af plastik. Men samtidig må vi glæde os over Danmarks sejeste og smukkeste publikum, som ikke lader sig slå ud, siger festivalens formand«, Kirsten Hansen. Gæsternes ukuelighed betyder bl.a., at omsætningen i festivalens mange boder og barer trods regn ligger to mio. kr. over omsætningen samme tid sidste år, der endte på 35 mio. kr. på pladsen. Satser på opklaring Den samlede omsætning sidste år lå inklusive sponsorindtægter og billetsalg på ca. 75 mio. kr. »Om vi når det igen, spiller selvfølgelig sammen med vejret. Men vi satser på den opklaring, som DMI har varslet til lørdag aften«, siger festivalformanden lørdag eftermiddag. Fredelig fest Bortset fra vejret er festivalen indtil i dag forløbet stille og roligt. Der har ikke været nævneværdige problemer med stoffer og ballade. Kun en enkelt episode ærgrer formanden. »Natten til lørdag plankede tre personer hegnet og lavede hærværk på bl.a. en bod og på det anlæg, der via pipelines leverer fadøl til alle festivalens barer. Vi har udbedret skaderne. Men det er sgu' fandeme en usmuk opførsel, der ikke passer til Skanderborg«, siger Kirsten Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























