»Vi ville have gjort det samme, Jørgen!« Jørgen Leth er lige trådt ind på den lille scene, da råbet flænger den tunge luft i Spoken Word-teltet. Den grånende filmmager, digter, avantgardist og libertiner smiler over hele ansigtet og svarer cool: »Jeg havde nu ikke tænkt mig at starte med de erotiske digte«, og teltet svarer med klapsalver og hujende tilkendegivelser af, at affæren med kokkens datter ikke her er ugleset. Jørgen Leth er mere end velkommen. Kaotisk tilstrømning Faktisk så velkommen, at det skabte kaos uden for teltet i timerne op til oplæsningen. I over en time var folk strømmet hen til det sorte telt. Mens temperaturen steg og ilten forsvandt indenfor, blev stadig flere festivalgæster ved med at masse på for at komme ind. De 300 personer, teltet kunne rumme, var allerede på plads, og mens politiet holdt øje med gemytterne, havde de frivillige vagter travlt med at skabe passager til de allerede dehydrerede gæster, der skulle udenfor for at trække vejret. Hvis politiet var troppet op i frygt for en gentagelse af den aggressive stemning, Jørgen Leth blev mødt med i kølvandet på hans erindringer, 'Det uperfekte menneske', var de kommet forgæves. Frihedens hyl I stedet for at starte med de erotiske digte, lagde Jørgen Leth ud med udpluk fra 'Sportsdigte' fra 1967. Fausto Coppi fløj ensomt over de høje, og Leth dedikerede sin oplæsning til Bjarne Riis, Ivan Basso og Tour de France 2006. »Nu er den avis, jeg ikke engang gider nævne navnet på, i gang med at gøre livet surt for Riis, i stedet for at hylde ham for at rage op i landskabet og skabe noget stort«, sagde Leth. Igen svarede publikum med et jubelbrøl. For det er dét, Jørgen Leth og Roskilde Festivalens brogede flok har til fælles. De rager op i landskabet og gør tingene på deres egen måde uden at skelne til normalitetens kvælende væsen. Eller som et stort skilt ved siden af scenen proklamerede hvidt på sort: 'Kør din egen vej'. I en time klippede Jørgen Leths sig gennem sine gamle og nye digtsamlinger. Fra 'Lykken i Ingenmandsland' til den aktuelle 'Det gør ikke noget'. Det var varmt som på Haiti i teltet, der blev viftet med hatte og Roskildeprogrammer, mens ulasteligt klædte Leth i en hvid skjorte, jeans og sneakers lod den nasale stemme tale om, hvad der er forbudt, og hvad der ikke er. Og som han sagde efter et af sine erotiske digte om at tage elskerinden bagfra. »Det er i hvert fald ikke forbudt her«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.