Formålet er måske nok først og fremmest at slukke tørsten eller blive plakatfuld, når årets deltagere på Roskilde Festivalen kaster nakken tilbage og tømmer deres dåseøl. Men Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festivalen sørger for, at der også er et godt formål med den massive druk. I år har Folkekirkens Nødhjælp organiseret 700 frivillige, som under festivalen indsamler flasker, dåser og plastikkrus. Panten sorteres og veksles, og pengene sendes videre til uddannelsesprojekter i Cambodja. »Vi vil gerne vise de unge mennesker, at ikke alle har det så godt som dem, og at de kan hjælpe folk i andre dele af verden meget let - bare ved at give panten på deres flasker«, siger Didde Elnif, pressemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Pantsamlerne har været i gang siden søndag, hvor de første festivalgæster væltede ind over hegnet. Indtil nu har de samlet 143.000 kroner sammen. De skal jo lige drikke ud »Det lyder måske ikke af så meget, men folk skal jo også lige nå at købe og drikke deres øl«, siger Didde Elnif og fortæller at »folk er skide søde«, når pantsamlerne kommer forbi teltlejrene. »De synes bare, det er fedt. Jeg tror, at de fleste på festivalen har en stor humanitær bevidsthed, men at det samtidig kan være svært at vise i dagligdagen«, siger hun. En del af formålet med Roskilde Festivals humanitære projekt er - ud over at samle penge sammen - også at oplyse. Cambodja er et af verdens fattigste lande, og en stor del af landets børn og unge har ikke mulighed for at få en uddannelse. Derfor er der stor fare for, at de ender som slaver. De udnyttes blandt andet til at sortere skrald på lossepladser eller bliver prostituerede, tiggere eller gældsslaver - og de har intet alternativ, hvis de vil overleve. Act against slavery Roskilde Festivalen har siden 2002 sat fokus på umenneskelige forhold i andre dele af verden. Første år var overskriften 'Roskilde mod landminer', og siden har festivalen hvert år valgt et humanitært fokus med en oplysningskampagne og pantindsamling. I år er sætter festivalen fokus på moderne slaveri under sloganet 'Act against Slavery'. Kampagnen 'Act against Slavery' indeholder også en fotoudstilling fra Cambodja af fotografen Morsi Hussein, poetry slam i samarbejde fredag og lørdag i samarbejde med festivalen slampoeter og sluttelig pantsamlende 'lokkeduer', som fisker pant iklædt dragter lavet af stumper af flasker og lignende. otto.lerche@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























