Mick Jagger og Keith Richards foran 3.500 mennesker i Farum Arena. Det kan blive virkelighed i 2007, hvis FC Nordsjælland og det legendariske rockband finder en dato, der passer begge parter. Prissedlen skræmmer ikke den måske kommende arrangør. De to parter er således enige om, hvad det skal koste at få de fire bandmedlemmer fløjet fra Los Angeles til Farum, eller i hvert fald Kastrup. Billetpriser på over 1.000 kroner Det konkrete beløb er der ingen, der vil tale om, men ifølge FC Nordsjællands direktør, Tage Nielsen, er der økonomi i projektet. »I Horsens betaler publikum op til 1.000 kroner for at stå udendørs. Hvad tror du så ikke folk vil betale for en eksklusiv indendørs koncert«, spørger direktøren retorisk. José Carreras er lakmusprøven FC Nordsjælland A/S er allerede så småt i gang med en ny rolle som koncertarrangør. Jerry Lee Lewis spillede således en overskudsgivende koncert i Farum Park den 3. marts, og 5. maj synger José Carreras Farum Arena op. Bliver også tenoren en økonomisk succes, går sportsklubben gerne linen ud. Som udgangspunkt med 6-8 koncerter om året. Planen er i givet fald at arrangere mellemstore koncerter med navne som Bryan Adams og Barbra Streisand, der næppe kan fylde Parken på Østerbro, men som der stadig er økonomi i at få fløjet ind. Ja uden at blinke De store stadionkoncerter, der kræver 250 containere med lyd - og lysudstyr, kan FC Nordsjælland ikke magte, men det er ifølge Tage Nielsen heller ikke meningen: »Hvis Bruce Springsteen vil komme med sin guitar og spille for et eksklusivt publikum på 1.000 mennesker, siger jeg ja uden at blinke«. Borgmester: Lyder spændende Det er Farum Kommune, der ejer idrætsanlæggene og borgmester Lars Carpens (V) hilser i hvert fald i første omgang de gamle rullestene velkomne. »FC Nordsjælland kan leje sig ind i Farum Arena på lige fod med alle andre. Og Rolling Stones lyder da spændende«, siger borgmesteren. Der er stadig ledige billetter til José Carreras.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























