Det kan som bekendt være svært at sige farvel, ja, op til flere sange handler om aldrig at sige farvel.
Mick Hucknall har haft et af sine største hits med Cole Porters ’Ev’rytime We Say Goodbye’, så da han i 2008 annoncerede, at han ville markere sit band, Simply Reds 25 års jubilæum i 2010 med at takke af som sanger, sangskriver og flammende rødhårede frontfigur, faldt det ham naturligt allerede i 2009 at lægge ud på en afskedsturne.




























