Japanske pop-piger genindspiller 'Re-Sepp-Ten' på dansk

Lyt til artiklen

Det er ikke kun danskere, der skråler lykkeligt med på 'Re-Sepp-Ten'.

Nu gør japanerne også.

Den japanske popdue Vanilla Beans har indspillet ørehængeren fra 1986, fordi de angiveligt elsker Danmark og dansk fodbold i særdeleshed.

Så meget, at de har indsunget sangen på dansk.

Ambassadør som Elkjær

Men ikke nok med det.

I genindspilningen af 'Re-Sepp-Ten' er pigerne helt tro mod originalen. Den synges på dansk, og de to to piger bakkes op af sangere i fodboldlandsholdets rød/hvide uniform.

Og tilnærmelserne til det danske stopper ikke ved det. Pop-pigerne har også fået en dansker på banen, nemlig den danske ambassadør i Japan, Franz-Michael Skjold Mellbin.

Han spiller rollen som Preben Elkjær i pigernes video, hvor han som Elkjær selv synger ind i både mikrofon og høretelelefoner.

Videoen er da også produceret som et samarbejde mellem den danske embassade, Vanilla Beans og en række sponsorer.

Det er pigerne Rena og Lisa, der gemmer sig bag navnet Vanilla Beans. De er i Japan kendt for en blanding af pop i europæisk stil og klassisk japansk 'idol sound'.

Ditte Lilholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her