Korn streamer livekoncert fra korncirkler

Doh! Det er vel egentlig utroligt, de ikke har fået ideen før, når man nu går og hedder Korn. Men nu fik de den, og en 80 minutter lang livekoncert er optaget i en californisk kornmark.
Doh! Det er vel egentlig utroligt, de ikke har fået ideen før, når man nu går og hedder Korn. Men nu fik de den, og en 80 minutter lang livekoncert er optaget i en californisk kornmark.
Lyt til artiklen

På mandag kan du se resultatet af et pænt trippet projekt i en kornmark i Californien.

Det er det amerikanske band Korn, der har fået den idé, at de vil spille en koncert i en kornmark, der har været 'besøgt' af nogle 'mystiske cirkelmagere'.

Egentlig er cirklerne ikke så mystiske, da det er Korn selv, der har været med til at designe dem og derefter har fået et firma til at skære dem ud med Korns logo og det hele inkluderet.

Bliver aldrig det samme band igen
Koncerten har de allerede spillet i slutningen af juni, men nu er den blevet klippet sammen og bliver altså streamet på bandets MySpace-side.

»Både scenen og stemningen tog os i en helt ny retning musikalsk«, siger frontmand Jonathan Davis til Contactmusic.

»Vi tog muligheden for at strække os langt og eksperimentere med vores optræden. Jeg tror ikke, vi nogensinde bliver de samme igen«, fortsætter han.

kritik Korn fik publikums sved til at sejle

Koncerten har premiere allerede søndag i USA, og mandag går den altså worldwide på MySpace. ( Det fremgår ikke umiddelbart, hvad tid den har europæisk premiere.)

En kornmark om natenn er »creepy shit«
Koncerten er optaget i en konmark i Bakersfield i nærheden af den lille by Bako, som er bandets hjemby i Californien

Og det er helt bevidst, fortæller Jonathan Davis.

»Vi har brugt uanede mængder af tid med at rende rundt i de hvede- og kornmarker, der omkranser Bako, da vi var børn, og det bliver faktisk ret uhyggeligt derude om natten. Der var sådan, vi fik idéen til hele arrangementet«, siger Davis.

Korns MySpace-side (eksternt link)

Korncirkelkoncerten fungerer samtidig som optakt til et helt nyt album fra de californiske metalmænd, som udgives 13. juli.

Bandet har lagt et par teaser-videoer på Youtube. En af dem kan du se her.

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her