Der skal mere end et almindeligt kulturelt spring til at favne over udstillingerne i Händel House Museum i London i disse uger. Inden for ganske få meter kan man både betragte et antikt spinet (musikinstrument i cembalofamilien), der blev brugt af den tysk-britiske komponist Händel og en dyrebar Gibson Flying V-guitar, der var så afholdt af amerikanske Jimi Hendrix, at han døbte den Flying Angel.
På én væg hænger et alvorligt portræt af Händel iført stram grå jaket, mens en anden er dekoreret af Hendrix’ psykedeliske røde fløjlsjakke med prikker flankeret af en videooptagelse af ham selv i en taxi.






























