Yoko Ono drager her i efteråret atter til Island for at fejre sin afdøde mand, John Lennons, fødselsdag. 9. oktober ville Lennon være blevet 70 år, og det markeres med en række arrangementer i Reykjavik og området omkring den islandske hovedstad.
Yoko Ono selv spiller koncert med Yoko Ono Band, ligesom hun vil tænde det såkaldte fredstårn ’Imagine’.




























