Israel bryder Wagnertabu

Kontroversiel. Roberto Paternostro er kommet i israelsk modvind, fordi han vil opføre Wagner i Bayreuth.
Kontroversiel. Roberto Paternostro er kommet i israelsk modvind, fordi han vil opføre Wagner i Bayreuth.
Lyt til artiklen

For første gang nogensinde skal et israelsk orkester spille musik af Richard Wagner i Bayreuth, Wagnerfamiliens højborg i Bayern.

Koncerten vil bryde det tabu, der siden staten Israels grundlæggelse i 1948 har hvilet over den tyske komponist, hvis musik begejstrede Adolf Hitler. Nyheden har vakt stor uro i Israel, men den anses for så vigtig i Tyskland, at den tyske kansler, Angela Merkel, ventes at hilse koncerten velkommen. Den historiske begivenhed vil indtræffe, når Roberto Paternostro, lederen af det israelske kammerorkester, 26. juli næste år dirigerer en opførelse af Wagners ’Siegfried-idyllen’. Protektor for arrangementet er komponistens tipoldebarn den 32-årige Katharina Wagner, der siden 2008 har ledet Wagnerfestspillene i Bayreuth sammen med sin søster Eva Wagner-Pasquier. Katharina Wagner kalder koncerten for »en bro til forståelse og forsoning«. Det israelske kammerorkesters Wagneropførelse sker samtidig med de årlige Wagnerfestspil i Bayreuth, men ikke samme sted. Festspillene afvikles traditionelt og under stor international bevågenhed i det wagnerske operahus på den såkaldt grønne høj. Paternostro dirigerer sit orkester i byen Bayreuths koncertsal. Tabu i Israel Offentlige koncerter med Wagner på programmet er tabu i Israel, selv om komponistens musik spilles i den israelske radio. Dirigenten Daniel Barenboim måtte i 2001 aflyse en operakoncert i Israel med musik af den tyske komponist efter omfattende protester. LÆS OGSÅWagner-festival dropper israelsk orkester Hans kollega Zubin Metha kom tyve år tidligere under samme beskydning, da han ville spille to Wagnerstykker i Israel. Ikke desto mindre blev Metha dog samme år, som reaktion på uroen, udnævnt til de israelske filharmonikeres chefdirigent. Richard Wagner var den tyske diktator Adolf Hitlers yndlingskomponist, og antisemitisme hørte til dagens orden i Wagnerfamilien helt frem til 1945. Mange israelere opfatter Wagner som den komponist, der skrev underlægningsmusikken til mordet på seks millioner europæiske jøder. Stor opstandelse Paternostros beslutning om at rejse med sit orkester til Wagnerhelligdommene i Bayreuth har skabt stor opstandelse i Israel. Den israelske journalist og holocaustoverlevende Noah Klieger skrev forleden i avisen Yedioth Ahronoth i en kommentar, at han var rasende over nyheden: »Dette skridt ville alle venner af jødedommen i almindelighed og Israel i særdeleshed se som kapitulation – og en indrømmelse af, at boykotten af Wagner var værdiløs og ikke velbegrundet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her