Publikum stimler sammen foran scenen. Så kommer et band og spiller. Nogle steder er lyden bedre end andre, men ellers ligner koncerter i sin form hinanden, og konceptet har ikke ændret sig stort i mere end 25 år. Men det har publikum. Derfor er det en dårlig forretning at drive et spillested med rytmisk musik.
For selv om publikum strømmer til, og spillestederne siden 2007 har øget deres entreindtægter med 37 procent, så voksede deres samlede underskud i samme periode med 246 procent. Det viser tal fra spillestedernes brancheorganisation, Spillesteder.dk. Kunstnerisk leder er ikke nok Man kan altså ikke beskylde publikum for hverken at blive væk eller betale for lidt for billetterne. Der noget galt, og det kan ikke kun forklares med vigende ølsalg under finanskrisen. I stedet ligge fejlen i cheflaget, mener flere fagfolk, som DR Kultur har talt med »Det eneste krav er, at der skal være en kunstnerisk leder, men vi ved alle sammen godt, at der er mange flere roller end at lægge et program på et spillested, fortæller Jacob Brixvold, leder af spillestedernes brancheorganisation, Spillesteder.dk, til DR Kultur. Og tal fra de danske spillesteder viser, at man som leder skal kunne andet end at sælge billetter.
