Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen

talerør. Det har taget mange år at finde ud af, at der er en forpligtelse i at have den position, vi har, lyder det fra TV-2's gruppeformand, Steffen Brandt.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Steffen Brandt: Fuck den kærlighed!

TV-2 og Steffen Brandt fejrer jubilæum ved uden omsvøb at tale tiden imod.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De har nu holdt sammen i 30 år.

Næsten som ét sortklædt væsen med fire hoveder. Vist nærmest lykkelige det meste af tiden og med klædelig beskedenhed ret tilfredse med TV-2’s temmelig konstante popularitet.

LÆS OGSÅ Nogle ville måske vælge at fejre sådan en stor rund dag med en ordentlig røvfuld fyrværkeri eller en udførlig gaveliste til gæsterne. Men ikke TV-2.

Den uopslidelige kvartet fra Aarhus har i stedet for at bruge skejserne på romerlys og selvgratulerende opsamlingsalbum valgt at fejre årsdagen med et album, hvor de har lagt sig i selen, skåret ind til benet og set både livet og døden i øjnene. På albummet ’Showtime’ prøver TV-2 at gå fremad uden at glemme.

Tilbageblik
»Tilbageblikket ligger i ønsket om igen at fremtvinge øvelsen fra dengang – præcision og enkelhed. Være fuldstændig tydelige i musik og tekster, så de kan fungere i en tid, hvor sproget er blevet meget forenklet. Hvis vi gerne vil sætte en ny standard for dansk rockmusik og prøve at gøre en forskel, så må vi også gå ind og skære skarpt«, siger Steffen Brandt om ambitionerne bag ’Showtime’, hvor blandt andet gruppens gamle inspiration fra Kraftwerk bliver citeret.

»Det har taget mange år at finde ud af, at der er en forpligtelse i at have den position, vi har. Hvis vi skal have andet end en udholdenhedsmedalje, så må vi tage det alvorligt, at der derude er et krav om, at vi forholder os til, hvad der sker«, siger Steffen Brandt, der efter 30 år som popsanger nu for første gang sådan helt for alvor har valgt at acceptere rollen som talerør og tidsfortolker.

LÆS OGSÅ

Det fortæller han som noget af det første, da vi mødes på Dan Turèlls gamle stamværtshus Frederik VI på Frederiksberg.

»Jeg har jo igennem de her tre tiår været en slags seismograf for, hvad der er foregået i Danmark. Ikke som ham, der ligger inde med svarene, men som den, der prøver at vise, hvordan det, der sker, påvirker det enkelte menneske, som kæmper med at leve i nuet«.

Livet og det, der ligner
Hvordan har de sidste 30 år påvirket danskerne sådan mand og kvinde imellem? Det emne har Steffen Brandt og TV-2 i form af velskabte popsange skrevet på siden ’Fantastiske Toyota’ i 1981.

»Jeg har skrevet om det, før jeg gik med barnevogn, imens jeg gik med barnevogn, og længe efter at jeg kunne sige ’Farvel til flyverdragten’. Når jeg trækker de store bogstaver op af tastaturet denne gang, er det, fordi jeg synes, tiden beder om at blive talt alvorligt til. Jeg tror, at der er et behov for, at der lige og nu her er en, der opfordrer os til at kigge os selv efter i sømmene. Hvad er det, vi har gang i, og hvad er det, vi tror, vi har gang i?«.

Den person er – i hvert fald på ’Showtime’ – Steffen Brandt.

Fundamentale ting
»Jeg synes, tiden er blevet meget uhåndgribelig. Vi har nogle ideer om det gode liv, som vi næsten i blinde har forfulgt med begejstring. Hele det sociale netværk, som ligger tilgængeligt derude på nettet, og som opfordrer dig til at folde hele dit liv ud. Men ikke opfordrer dig til at gå ind i det liv og gøre noget ved det eller forandre noget«.



»Jeg føler selv, jeg står i en situation, hvor ønsket om at udfordre sig selv og forfølge sine muligheder og realisere sig selv nærmest har kvalt de fundamentale ting, der oprindelig var udgangspunktet i mit liv. Nemlig fællesskab og nærhed, tryghed og varme«.

»Nu foretager man alle mulige manøvrer for at blive set på en bestemt måde og for at blive bekræftet i noget, der hænger i en meget tynd tråd. Nemlig en personlig identitet. Jeg synes, at kærlighed, som vi praktiserer den i dag, er blevet et forretningsanliggende«, siger han og udtrykker det således i sangen ’Som i himlen’:

Nødvendighed
»Jeg kender dig som hende der tror/ at det man gir er det man får/ det er business, det er ikke kærlighed«.

»Det hænger ikke sammen at tænke på kærligheden på den måde! Nogle gange må man leve et helt liv som den, der giver, hvis det nu engang er sådan et menneske, man har fundet sammen med. Der er ikke nogen retfærdighed i kærlighed«.

»I kærlighed er der ikke noget what’s in it for me? Den nødvendighed, som er en del af kærlighedens væsen, synes jeg er fuldstændig udrenset. Angsten for at miste frihed er kommet til helt at dominere på bekostning af at påtage sig ansvar. Der skal hele tiden foretages nogle beregninger«, siger Steffen Brandt og lyder ikke særlig meget som ham den go’e gamle Steffen Brandt med den evigt afvæbnende ironi.

Stemme til udsagnet
Og da slet ikke, når han et andet sted i ’Som i himlen’ lægger stemme til udsagnet: »Jeg er ond og hård/ blodig og betændt/ som et åbent sår«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De konstante beregninger gennemsyrer os og lader os hænge i et uendeligt rum af muligheder og valg, som ingen steder fører hen. Fordi der ikke er noget, der tvinger dig til at tage hænderne op af lommen og agere. Du kan bare vælge dig ud af et valg, der ikke er valgt rigtigt, og fortsætte, som om intet er sket. Men det efterlader en stribe af frustration som et gennemgående træk – ikke bare i min generation – hos alle, der forsøger at realisere den slags liv«, siger Steffen Brandt.

Jeg har jo igennem de her tre tiår været en slags seismograf for, hvad der er foregået i Danmark



»Man har taget ansvaret ud af ligningen. Vi vil bare have retten og friheden, og så har vi fået friheden til at stå tilbage med hver sit krak. Jeg synes nærmest, vi befinder os i en kollektiv identitetskrise«.

Fuck den kærlighed
’Fuck den kærlighed’ hedder det nye hit. Må den flinke mand med Modersmål-Prisen på reverset virkelig synge den slags, spørger Steffen Brandt og svarer selv, at det må han selvfølgelig godt. Nogle gange skal der sprogligt skarp lud til skurvede hovedpersoner. Han er ret sikker på, at en sang med titlen ’Kærligheden har det svært’ med omkvædet »hvornår får vi det lært« ikke ville have haft helt samme effekt.

»Så ville det jo bare være en popsang. Og det går simpelt hen ikke længere. Ikke hvis vi vil lave popsange, som udmærker sig ved at være populære, fordi de fortjener at blive hørt. Så må vi også gå ud og smide noget ind i kampen. Så må vi satse vores fremtid, vores karriere og vores troværdighed«, siger Steffen Brandt, men tilføjer så listigt, at det lille f-ord jo kan have den sideeffekt, at »hvis først vi begynder at sige »fuck«, så holder de unge måske op«.

LÆS OGSÅ

Det er tydeligvis ikke så nemt for Steffen Brandt ikke at være morsom. Den lune, kloge og afvæbnende humor er og bliver en central del af hans og TV-2’s udtryk, men han mener, at han denne gang har forsøgt at dreje humoren i en mere besk retning.

»Jeg synes, det er en humor med en mere direkte tone. Som ligger i forlængelse af vores gamle humor, men også rummer en diskussion af den«.

Døden og den gamle lærer
Døden er med i kulissen på ’Showtime’. Et af de nye numre hedder ligefrem ’En stil med emnet død’.

»Ja, det er helt autentisk«, griner Steffen Brandt. »Jeg skrev en stil med emnet ’Død’ og fik den tilbage med betegnelsen »Emnet misforstået« og lærerens lakoniske kommentar »Du skal nok blive til noget««.

»Det skulle han jo nok ikke have sagt, for det er nok dér, det startede«, filosoferer Brandt om TV-2-universets første spæde kim.

Evolutionsmaskine
Et faktum er det dog, at TV-2 som orkester foreløbig har snydt den form for død, der som regel før eller siden får ram på de fleste rockgrupper.

TV-2 har været faste i troen og trofaste i formen. Konservative har nogle ment.



Under alle omstændigheder har formatet i tre årtier vist sig slidstærkt og i stand til at opsuge og omfortolke mange musikalske ud- og afviklinger rundt omkring dem. TV-2 er en evolutions- og ikke en revolutionshistorie.
»De 30 år, vi har holdt hinanden ud, betyder noget. Den hengivenhed, vi bliver mødt med, fordi vi har holdt ud og givet folk muligheden for at gå til og fra, alt efter hvor meget de har kunnet finde sig selv i vores sange, gør, at vi har fået både et privilegium og en forpligtelse. Som gør, at vi har været meget forsigtige med at prøve alt muligt bare for sjov«.

Meget mere alvorligt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men i ethvert liv kommer der et punkt, hvor man må smide hele indsatsen i puljen. Og det er dét, vi gør nu«, erklærer Steffen Brandt uden tøven. »Det kan godt være, at det set udefra bare er just another record. Men i vores øjne er det noget meget mere alvorligt«. »Det har været spændende at bevæge sig ind på det område, der hedder selvtillid. Her tror jeg måske nok, at vi igennem en lang karriere har været lovlig klædeligt beskedne. Nu skal vi måske til at være lidt uklædelige?«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden