STEM: Hvilken støttesang er bedst

Bagmand. Sangerinden Sys Bjerre har skrevet teksten til støttesinglen for Haiti. Arkivfoto.
Bagmand. Sangerinden Sys Bjerre har skrevet teksten til støttesinglen for Haiti. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

»Jeg sad og så på verden i mit tv - som jeg plejer med lyden skruet ned. Men noget gjorde jeg næsten blev kvalt i min chai te - for jeg så verdens elendighed«.

Sådan lyder de første linjer i støttesinglen til ofrene for jordskælvet i Haiti 'Skrøbeligt fundament' med tekst af Sys Bjerre og melodi af Søren Mikkelsen.

Som kutymen byder, medvirker en række af tidens danske musikidoler på sangen. Heriblandt Isam B, Julie Berthelsen, Thomas Buttenschøn, Karen, Medina, Ida Corr og Rasmus Nøhr.

LÆS OGSÅ Nu kommer støttesinglen til Haiti-ofrene

Men 'Skrøbeligt fundament' er jo langt fra den første velgørenhedssang, begået af danske musikere.

Afrika, Kosova, Sydøstasien, Haiti

I 1985 udskrev Røde Kors en konkurrence om at lave en dansk støtteplade til Afrika - inspireret af briternes 'Do They Know It's Christmas' og amerikanernes 'We Are the World'. Som de fleste vil vide, vandt sangerinden Nanna Lüders konkurrencen, og resultatet blev 'Afrika'.

I 1999 skrev Stig Kreutzfeldt og Poul Krebs 'Selv en dråbe' for at samle penge ind til borgerne i det borgerkrigshærgede Kosova, og i 2005 stod Remee og Nicolai og Rasmus Seebach bag 'Hvor små vi er' til ofrene for tsunamien i Sydøstasien.

Videoen til 'Skrøbeligt fundament' er netop blevet offentliggjort, og du kan se den herover.

Men hvilken af de fire støttesange er egentlig bedst? Afgiv din stemme og deltag gerne i debatten.

Og kan du ikke lige huske sangene og videoerne, kan du nemt finde dem på YouTube.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her