Michael Jacksons mor og fire af hans søskende planlægger ifølge den svenske avis Dagens Nyheter en hyldestkoncert til minde om popsangeren.
Koncerten med overskriften ’Michael Forever’ skal holdes i Cardiff i Wales 8. oktober og tv-transmitteres i 30 lande i verden.
En masse stjerner skulle gerne optræde ved begivenheden, men arrangøren Chris Hunt vil først afsløre navnene på et pressemøde 3. august.
Planen om hyldestkoncerten har skabt nogen diskussion i familien Jackson. To af den afdødes seks søskende, Jermaine og Randy, synes, at timingen er dårlig. De ville have foretrukket, at hele familien koncentrerede sig om retssagen mod Michael Jacksons læge. Den finder også sted i oktober – i Los Angeles.
Retssag mod Michael Jacksons læge udsatfortsæt med at læse


























