I halvanden time står de der. Nogle af dem står der endnu længere. Og så på sådan en gudfrygtig onsdag aften. På plads i en kø, som mener det seriøst.

De står mast sammen, så de kan mærke hinandens både det ene og det andet i ryggen, i siden, i maven. De står der, de mange mennesker med hår under hatte og i de helt rigtige gummisko, og venter på en (meget) ung mand. Blot omkring de 20 somre.