I mandags kunne GAFFA berrette, at den engelske tabloidavis The Sun havde talt med kendistryllekunstneren Dynamo, der som nær ven af The Stone Roses kunne forsikre, at gruppen helt sikkert ville blive gendannet, og at gendannelsen lå lige rundt om hjørnet.
Det viste sig at være sandt, for da The Stone Roses i går havde indkaldt til pressemøde, afslørede de, at de både har planer om at spille koncerter og samtidig lave helt ny musik.




























