Springsteen svinger en jernkugle mod det amerikanske hus

bossen. Bruce Springsteen, kan opleves på Roskilde Festival til sommer. På hans nye album er der tryk på vreden.
bossen. Bruce Springsteen, kan opleves på Roskilde Festival til sommer. På hans nye album er der tryk på vreden.
Lyt til artiklen

En 'Wrecking Ball' er en stor jernkugle svingende i en kæde fra en kran, som man benytter, når man skal nedrive bygninger. Bruce Springsteen lavede en sang med titlen 'Wrecking Ball' i 2009, og nu viser det sig, at hele hans nye album, der udkommer 6. marts, får den samme titel. At dømme efter de andre sangtitler på albummet er det selve det amerikanske hus, der er truet af nedrivning. Sangene hedder bl.a. 'The Depression', 'Easy Money', 'Death To My Hometown', 'Rocky Ground' og 'Land Of Hope & Dreams'. Så rollen som rockmusikkens Steinbeck falder stadig Springsteen naturligt. Første album siden afdød saxofonist Amerikansk mytologi og social protest er en kombination, der i øjeblikket kan finde næring mange steder. At der er vrede over finanskrisen i luften, understreges af, at 'Wrecking Ball' er produceret af den ret hårde Ron Aniello og med Rage Against The Machine-guitaristen Tom More llo på gæstelisten. Der er da ganske rigtigt også godt tryk på førstesinglen, 'We Take Care Of Our Own'. Albummet er det første med Springsteen og E Street Band siden saxofonisten Clarence Clemmons' død. Det vides endnu ikke, om Clemmons erstattes. 'Wrecking Ball' er tidligere blevet benyttet som albumtitel af Emmylou Harris. Et af hendes største øjeblikke. Så der er noget at leve op til for Boss Bruce, der allerede har Dyrskuepladsen i Roskilde tastet ind på bandbussens gps’en. LÆS OGSÅRoskilde bekræfter: The Boss kommerFACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her