Whitney Houston, der natten til søndag døde i Californien, prægede nattens Grammy-uddeling, hvor den britiske sanger Adele ryddede bordet for statuetter.
Allerede ved prisfestens start lagde værten LL Cool J ud med en bøn for den store sangerinde, som han kaldte sin søster.
»Der er ikke nogen vej uden om dette. Vi har haft et dødsfald i vores familie«, sagde han, inden Houstons kendte nummer 'I Will Always Love You' gik på.
Adele overgik dog ikke Whitney Houston ved Grammy-uddelingen. Houston efterlader sig nemlig selv seks Grammyer og ikke mindre end 26 nomineringer.
Karriere på grund af Houston
Det er et stort aftryk, hun efterlader sig på verdensscenen, og ved hver lejlighed blev hendes navn nævnt og mindet.
Kelly Rowland fra Destiny's Child tilskrev sin sangkarriere til Houston, der blev 48 år. Hun sagde, at hun »ikke ville være her, hvis det ikke var for Houston«.
LÆS MERE
Adele gør rent bord ved årets GrammyRihanna opfordrede folkene til at »lave noget larm for Whitney«
Forsangeren i Maroon 5, Adam Levine, stod heller ikke tilbage for at sige store ord om Whitney.
»Hun havde indflydelse på alle. Hun er utrolig. Hun er Whitney friggin' Houston«, sagde han.
Mindede andre
Whitney Houston var dog ikke den eneste, der fik hædrende ord med på vejen.
LÆS OGSÅ Se vinderne af de største Grammy-priser
Bonnie Raitt og Alicia Keys læste et digt højt for den amerikanske sangerinde Etta James, der døde i sidste måned.
Også Amy Winehouse, der døde i juli sidste år, blev nævnt. Hendes forældre var på scenen, hvor de sagde:
»Vi burde ikke være her. Vores elskede datter burde være her. Men dette er kortene, vi har fået«, sagde Mitch Winehouse.
fortsæt med at læse




























