Om mindre end ti dage udkommer Lionel Richies tiende album 'Tuskegee', og den berømte sanger løfter nu sløret for, hvilke steder der får fornøjelsen af et besøg, når han tager på Europaturné med det kommende album. Turnéen bringer Richie til Forum Horsens, hvor han spiller den 4. december.
Hans nye album 'Tuskegee' indeholder 14 nye indspilninger af hits fra stjernens 30-årige solokarriere. Men det er ikke et soloprojekt, for på alle numrene får han hjælp af diverse kendte kunstnere fra nær og fjern. Shania Twain og Willie Nelson er med på pladen, og ikke mindst Danmarks egen Rasmus Seebach har givet et par strofer med på vejen. LÆS OGSÅSeebach synger duet med Lionel RichieSeebach synger hit Richie og Seebach kan man i øvrigt opleve på landsdækkende tv, når de optræder i X Factors femte liveshow fredag den 9. marts. LÆS OGSÅSeebach indtager 'X Factor' sammen med amerikansk hitmager




























