I Tisvilde står den på gratis dansk musik, når københavnerbands som Ulige Numre, Rangleklods og I Got You On Tape optræder på nonprofitfestivalen Musik i Lejet i weekenden 20.-22. juli. Og når musikken slutter på festivalpladsen, fortsætter festen nede ved vandkanten, hvor dj's spiller, indtil solen står op. Skive Festival
På Skive Festival er der lidt for enhver smag 30. maj-2. juni. Mens de danske kunstnere blandt andet tæller Nabiha, Wafande og Flødeklinikken, serverer festivalen også 1990'er-nostalgi med The Offspring og dansegaranti med svenske Robyn. LÆS OGSÅDanske sværvægtere spiller på jysk festivalSkagen Festival
I det nordligste Danmark handler det ikke kun om jetsetfester sommeren igennem.
5.-8. juli giver folkemusikfestivalen Skagen Festival dig både folk, roots, blues og visesang. Her synger den amerikanske singer-songwriter Tom Paxton om uretfærdigheder, mens The Dubliners sørger for irsk folkemusik. Tønder Festival
Årets Tønder Festival satser i år stort på nyere bands fra indierocken og den alternative country.
LÆS OGSÅDruknet festival holder sig oven vande
Fra 23. til 26. august kan man blandt andre høre den canadiske kvartet Oh My Darling, som er lutter unge kvinder på henholdsvis banjo, violin, guitar og kontrabas.
Desuden gæster Meschiya Lake & The Little Big Horns Tønder. Meschiya Lake har aftjent sin musikalske værnepligt i cirkus og som gademusiker i New Orleans, og på festivalen kommer hun med sit bud på ung og udadvendt traditionel jazz. Sundown
Endelig får København en ny elektronisk festival, når endagsfestivalen Sundown 28. juli forvandler Amager Strands solbadning og hygge til fest og dans. LÆS OGSÅStor festival indtager Amager Strandpark for en dag
På en scene i vandkanten kan man blandt andet opleve Norman Cook - bedre kendt som Fatboy Slim - mens Le Gammeltoft spiller lyden fra Unga Bunga, og Kenneth Bager disker op med sin musik i selskab med dværge og lir.
FACEBOOK
Sommeren byder på lækker musik i vandkanten




























