Dystre hjerteknusere spiller i Danmark

Romantikere. Tindersticks ballader har i årtier begejstret publikummer verden over.
Romantikere. Tindersticks ballader har i årtier begejstret publikummer verden over.
Lyt til artiklen

Med 22 år og en lille halv snes studiealbum på bagen har britiske Tindersticks - med Stuart Staples' mørke røst i front - gennem årene opbygget et dedikeret stampublikum. Tilbage i marts kunne bandet opleves i København, en koncert som Politikens anmelder gav fire hjerter, og nu er turen så kommet til Aarhus.
Det engelske indierockband er i dag et fem mand stort orkester, som har specialiseret sig inden for sofistikeret rock med elemeter af soul, jazz og blæsere - og tidligere også strygere. LÆS ANMELDELSESørgelige saltstøtter lød på godt og ondt som et soundtrack

Ud over i alt ni studiealbum har Tindersticks også gennem årene produceret musik til fire film og udgivet flere opsamlinger og liveplader. Seneste skud på stammen er albummet 'The Something Rain' fra tidligere i år. GAFFAs anmelder Finn P. Madsen uddelte fem stjerner og skrev blandt andet: »Få bands kan slippe af sted med at åbne et album med et næsten 10 minutter langt spoken word-nummer. Men for Tindersticks lykkes det næsten på deres niende studiealbum, og det kun fordi bandet forstår at arbejde med metaforiske stemninger, som står helt klart. (...) 'The Something Rain' er noget nær det bedste, Tindersticks har begået. Nottinghams hjerteknusere er med tiden blevet en ren tilstand, som er ufatteligt svær at slippe«. Tindersticks giver koncert på Train i Aarhus den 15. november, og billetter kan købes på spillestedets hjemmeside. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her