I disse uger annoncerer Vega vidt og bredt efter »kreative ildsjæle«, som har lyst til at arrangere en koncert i Ideal Bar.
Konceptet hedder 'Din koncert', og på baggrund af indsendte ansøgninger udvælges dem, der har de bedste idéer til en særlig musikaften - gerne med tema og udsmykning. Til gengæld sørger Vega for rammerne og sponsorkroner.




























